HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

608 Vald. Møller tjener på ladegården, at han stod selvfjerde og tarsk, da Anders portner kom og sagde, at Markus ville have dem til at gå ud til søen; der var nogle, som fiskede. De løb ud og besatte søen, hvor de fik fat på Erik Hansen og en lille dreng. Erik bad: Slå mig intet! Nej, svarede de, vi vil intet slå dig, kom op af vandet. Erik havde da et lidet garn i hånden; det lod han falde ned i vandet mellem sine ben og stod nu og trådte på det. De bød ham tage garnet op og komme i land. Han svarede ja og vedblev at træde efter garnet i vandet, men fik det ikke. Så stod der nogle af borgmester og råd i København og bød, han skulle komme op af vandet. Det gjorde han, og de fulgte ham til ladegården, hvor Markus holdt ham der på gården til næste morgen. Bageren og to andre var også kommet ind, og Thyge så, at bageren tog fisken af sine bukser og lagde dem i en af de grå strømper, der tilhørte Claus møller. Peder Thyges udsagn blev bekræftet af flere af folkene på ladegården. En havde lagt mærke til bagerens bukser, der var så tykke nede ved hans knæ — han måtte have noget i dem. En anden sagde, at bagerens bukser struttede, og da fisken var taget af bukserne, gik de hen til iskulen med dem. Erik Hansen oplyste, at han havde et lidet garn, som var bundet til en pilekæp — han havde fundet garnet ved søen.— Det var ikke helt let for stævningsmændene at få indkaldt vidnerne. I Kompagnistræde havde de truffet Mikkel bager selv, medens Claus møller uden for Vesterport ikke var hjemme; de traf her to kvinder og skrev så med kridt på hans dør. De tre, der blev taget, kom først i Blåtårn og senere til Bremerholm, hvor de blev stævnet i portnerens luge. Hans Eskildsen, der tidligere havde tjent på ladegården, men nu kører arbejdsvogn på slottet, berettede: For nogen rum tid siden, da Kgl. Majestæt havde ladet vandet udgå af ladegårdssøen — for 8 uger siden — så han nogle folk ude i samme sø. Markus gik nu ud og lukkede den vestre lønport op og råbte, de skulle gå af søen. Da var Anders portner hos ham. Noget efter kom statholderens karl, og de gik så ud ad den søndre lønport, eftersom han havde befalet nogle af tærskerne at besætte søen og