HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Fra Christian 4.’s ny ladegård 6 0 7 des; dersom I ikke går eders vej, da må I fuldkomme- ligen slå eders liv til straf! Begge blev stående og så videre på dem — kun een person fik noget op. Så gik Markus og Anders ind på gården. Et par timer efter kom en af statholderens tjenere ind på gården til Markus og sagde: Ej, jo, de får større fisk ude i søen, må de så fiske, hvem der vil? Nej, svarede Markus og befalede, at gårdens folk straks skulle gå ud, nogle på den ene side af søen og nogle på den anden side. Da var der en ganske hob folk, og da de så, at fogden havde besat søen, undløb de bedst, som de kunne. Tre af dem fik de fat i: Erik Hansen, Laurids Pedersen og Hans Poulsen. Laurids stak af, da han var kommet inden for ladeporten, men blev taget igen. Foruden disse tre fangede de også Mikkel bager fra Kompagnistræde. Da de tog dem i søen, var de alle barfodede og barbenede. En løb ud i søen, og da fogden spurgte, hvem det var, blev der svaret, at det var en møller, som hed Claus og boede uden for Vesterport. Da bageren havde draget sine strømper og sko på sig, havde han endnu et par strømper og sko hos sig — det var Claus møllers. Markus sagde til bageren, at han skulle blive til stede, hvad denne også ville, thi han havde ikke fisket ulovligt! Derpå bad Markus dem lægge fiskene fra sig, men ingen havde noget uden Mikkel bager; han havde seks gedder, seks sudere og tre små aborrer — i sine bukser, som han tømte; han lagde fangsten i møllerens grå strømper. Markus beholdt folkene hos sig, til han fik bud fra slottet. Da han fik bud, kunne han ikke komme ind i byen med folkene, fordi det havde ringet på vagt. Så beholdt han dem på et kammer; bageren ytrede dog, at ham turde de ikke fængsle — han var skatteborger og boede i Kompagnistræde. Der kan de søge mig ved lov og ret. Han fik da lov at gå mod at love at møde næste dag som en ærlig mand, når der kom bud efter ham. Han leverede fiskene og Claus møllers strømper og sko fra sig. — Hele denne beretning blev afgivet af Markus Sølfester på Sokkelunds herredsting. Mange vidner var indstævnet — om det så var møllerens grå uldstrømper med en sort bort foroven, blev de fremvist på tinge — bagerens fisk var også med — de må have lugtet godt! — Efter fogdens beretning fortalte Peder Thyge, der