HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

552 Frits Heide Chr. Fred. Hermanns Skæbne kendes derimod tilfu lde: Han blev fra yderst jammerlige Forhold indlagt som li­ dende af Lungetæring paa Alm indeligt Hospital, hvor han døde 12. Januar 1869; fem Dage senere blev han jordet i Fam iliegravstedet paa Assistens Kirkegaard. Skifteretten kom nemt fra hans Boopgørelse: han efter­ lod sig ikke en Skilling, og at nævne hans Arvinger fandt Retten derfor ganske overflødigt .124 Mens Karen Madsens fire ældste Sønner nærmest kun havde voldt hende Sorg, blev hendes Glæde og Stolthed over den yngste, Frederik Christian, saa meget desto større. Ham oplevede hun at se som Hovedstadens, ja hele Landets rent ud forgudede Skuespiller — en mærkelig, man tør vel uden Overdrivelse sige: enestaaende Begavel­ se, om hvis scen iske Virksomhed ikke blot de, der havde set ham, men hele den teaterhistoriske Literatur kun har smukke Ord. D isse skal ikke gentages her, da enhver med Lethed selv kan søge dem op .125 Derimod skal det ikke forbigaas, at Karen Madsens Stolthed ikke ene gjaldt hans scen iske Triumfer, men m indst lige saa me­ get det, at ogsaa han „var kommen ind i Borgerskabet“. Ikke blot var han ved sit første Ægteskab blevet Sviger­ søn til Folketeatrets Grundlægger og Direktør, Kammer- raad H. W. Lange ,126 og senere Svoger til Operasanger- Parret Jens og Agnes Nyrop, født L ange ;127 men ved sit andet Ægteskab med den fejrede Komedie-, Sang- og Visedigter Adolph v. d. Reckes Enke Caroline var han endog blevet Svigersøn til den berømte Tonemester H. C. Lumbye og Svoger til hans dygtige Sønner Carl og Georg, den rige Brændevinsbrænder Peter Høeberg og Skuesp il­ lerinden Julie Hansen .128 Madsen var en lille, tætbygget Mand, af Ydre et tro Billede af sin Moder, hvis straalende Humør og lyse, vin ­ dende Smil ogsaa var gaaet i Arv til ham, og hjærtens- god saa lang, som Dagen var. Den rejsende Teaterdirek