HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Perlen for alle Ølhuse 551 var det dog et beklageligt Faktum, at hun ved Sønnen Lars Peters forretningsmæssige Sammenbrud og hastigt paafølgende Død saa sig berøvet al den Velstand, hun hele sit Liv saa flittigt havde kæmpet for at vinde. Alle­ rede faa Maaneder efter, at Lars Peter i 1860 havde taget Styret i „Kristian F irtal“ for egen Regning, havde hun trukket sig tilbage, først til en lille Lejlighed i Klæde­ boderne (nuværende Skoubogade), hvor hun boede i nogle Aar; derfra flyttede hun ud i Sortedamsgade paa Nørrebro og ind igen til Nyhavn (paa den „pæne“ Side) for endelig i Midten af 1870’erne at finde et Asyl hos sin Datter Henriette og dennes Mand, Skrædermester Kiilerich, Gothersgade 28 paa 3. Sal, hvor hun døde den 4. Juli 1878. Men inden hun naaede sin Livsvej til Ende, skulde hun faa endnu flere, baade onde og gode Tidender. Den værste — eller rettere de værste, da flere af den Slags jo plejer at slaa Følge — kom fra Ulykkesfuglen, Søn­ nen Chr. Fred. Hermann, Jernhandleren i Rigensgade. Med ham gik det nem lig stadig nedad. Ganske vist havde han i 1863 redet Konkursen af ved et Forlig, som han dog naturligvis ikke holdt, saa inden længe inaatte han gaa fra baade Huset og sin Forretning. Alle de Spektak­ ler, som bestandig omgav ham, kunde hans Hustru ikke holde til; hun flyttede fra ham med deres to Børn og begyndte en Jernhandel for sig selv, under sit Pigenavn D. E. W. Nielsen, i Adelgade 57. Længere end til 1867 er hun dog ikke at følge her ,123 og hvad der siden er blevet af hende, kendes ikke, da det som bekendt slet ikke er nemt at lede en Kvinde op i de gamle Dokumenter, sær­ ligt ikke, naar hun hedder Madsen eller Nielsen. Maaske — eller maaske ikke — er hun blevet gift igen; i alt Fald var hendes Brud med den Madsen’ske Fam ilie saa dybt- gaaende, at hun aldrig fandtes værdig til at komme i Gravsted med den gamle Jens.