HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Pietro Mingottis operaopførelser 43 Skifteretten trådte i funktion. En derefter afholdt auk­ tion indbragte langt fra tilstrækkeligt til at dække gæl­ den. Ikke engang lejen til teatret kunne betales. De af Mittermaier og Bellavita malede dekorationer blev efter sammenbruddet overtaget af de danske aktører, og de lindes derfor som „Mingottis Operamachiner“ opført i teatrets inventarliste 1763—64.96 Mingotti var nu så fat­ tig, at han søgte kongen om for sin person at få tillagt en understøttelse for overhovedet at kunne leve. Den 14. august 1756 indløb kongens svar på Mingottis hen­ vendelser. Kontrakten med Mingotti blev hævet, og der blev tilstået ham en årlig pension på 300 rdlr. Personalet spredtes for alle vinde. Kun Sarti, der jo fra 1755 var ansat som hofkapelmester, kostumieren Mazioli og danseparret Antonio og Anna Como blev til­ bage. Teatret på Kongens Nytorv overtog Mazioli, der sattes til at forestå garderoben.97 Antonio Como knytte­ des til teatret som balletmester, nationalscenens første, medens Anna Como blev antaget som første danserinde. Dygtige var de to Como’er, men deres ustyrlige tempera­ ment i forbindelse med manglende kultur skaffede tea­ tret en del vanskeligheder og førte til deres afgang den 9. februar 1763.98 Men det er en anden historie. Mingottis gennem ni år fortsatte bestræbelser for at skaffe københavnerne en varig italiensk opera var så­ ledes ynkeligt strandet. Hans konkurs var fuldkommen. T il sin død blev han på stedet, hvor han oplevede sin tidligere berømmelses totale forlis. Han døde den 28. april 1759, 60 år gammel.99 Hans bopæl var da Store Hel- liggeiststræde. Dødsårsagen var vattersot (muligvis som følge af en levercirrhose), og han begravedes den 2. maj på Trinitatis Kirkegård.100 For hans begravelse sørgede borgretspræsident Truels Ortved, der den 12. september af kongens kasse fik refunderet omkostningerne herved, 33.— . 8 rdlr.101 Mingottis efterladenskaber bestod af