HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

42 Otto Mackeprang sted den 6. november. Selskabets hovedkræfter bestod — foruden af Sarti og Marianna Galeotti — af sid st­ nævntes søster Vittoria Galeotti samt primadonnaen Rosa Tagliavini, Andrea Grossi, en meget stemmebegavet tenor, der udmærkede sig ved et godt foredrag, bassen Carlo Aurelio Rossi, kastraten Giovanni Corauci,95 bal­ letmesteren Agostino Bologna, kaldet Romanino, og dan­ separret Antonio Como og hans hustru Anna Como, født Geringhelli. Dekorationerne lå atter i Bellavitas hånd. Og kostumerne var betroet Giuseppe Mazioli. Ved siden af den om talte opera „Demetrio“ kan mel­ lem de i denne afsluttende sæson opførte værker nævnes pasticcioen „Lucio Papirio“ (tekst: Apostolo Zeno) og Sartis „Arianna e T eseo“ (tekst: Pietro Pariati?). For Mingottis virksomhed blev der sat et absolut punktum ved slu tforestillingen den 22. marts 1756. Uanset al velvilje og beundring, der var blevet det italienske operaselskab til del, og de store tilskud, der fra kongens side var blevet ydet dette selskab, ofte på bekostning af den danske komedie, kunne selskabet ikke klare sig. Det formåede ikke i længden at interessere det københavnske publikum . Medens de anstrengelser, Min- gotti gjorde sig for at lokke tilhørere til, bestandig øge­ des, svigtede indtægterne mere og mere på grund af manglende publikum . Efter at den første nysgerrighed var stillet, kunne borgerskabet ikke lokkes til at over­ være forestillinger på et for det u forståeligt sprog, og hvor der blev budt på optrin, som det ikke havde føling overfor. Musik var jo ikke som nu dagligkost for enhver, og de frem førte operaer måtte givetvis forekomme det store publikum højtravende og virkelighedsfjerne. Allerede i januar 1756 havde Mingotti anmodet kongen om at blive løst fra sin kontrakt. Han var ruineret. End­ nu før svaret indgik, så han sig nødsaget til at erklære sig konkurs. Foretagendet var kommet i en håbløs gæld.