HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

518 F rits Heide ringe Kunst at sk ifte de mange Gryder og Kasseroller over Komfurets Huller paa rette Maade, mens seks Stege­ pander med forskelligartet Indhold stod opmarcherede paa Rad og afventede en meget snarlig Behandling. Alle Ingredienser maatte ogsaa være til Rede, saa kun en Ordre fra Karen om det rette Maal bragte dem paa Plads; nok var der ikke langt ned til Trier i Kælderen; men den Slags Uorden skulde han nu ikke gaa hjem paa 2. Sal i Baghuset og fortælle sin Kone om. Vand var det heller ikke nemt med; det maatte Pigerne slæbe op fra Pumpen i Gaarden ved Hjælp af hver sit Aag med tvende Spande paa; den store grønne Vandtønde, som stod i Køkkenet med solide Jernbaand om Maven, skulde altid være fuld. Alt som de lucu lliske Rariteter blev færdige fra Kvin­ dernes rappe Hænder, rykkede de ind paa lange Reoler i det smalle Kammer, hvorfra Jens, Lars eller Ole saa bragte dem paa Bordene til de forskellige Gæster, og det maatte gaa rask, at Maden ikke skulde blive kold. Til den daglige Servering brugte man ikke Duge paa Bor­ dene; men de fandtes, dog kun til større Festligheder, hvortil da ogsaa kom en Serviet ved hver Kuvert. Dog om alt dette samt om, hvorledes „Kristian F irtal“s Lo­ kaler i deres Velmagtsdage saa ud, og hvad der konsu­ meredes saavel af Spise- som Drikkevarer, maa vi vente med at høre, til Jens Madsen er død; thi dels undergik Virksomheden en stadig Ændring i Retning af finere Udstyr under hans Enke, dels — og det er naturligvis det vigtigste — har vi før den Tid ingen som helst Mid­ ler til at trænge ind i „Kristian F irtal“s Økonomi, da Jens Madsen her var den myndige Suveræn, der foretog alle sine Indkøb kontant. Derfor kaldte Adolph Trier i Kælderen, hvor Madsen selvfølgelig købte alle sine Urtekramvarer, ham for en grundsolid Mand; baade Madsen og Trier var nem lig af den Mening, at en For