HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

5 1 6 F rits Heide dertil er iøvrigt behandlet saa hyppigt og saa grundigt og er saa kendt af alle, der overhovedet giver sig af med den Slags Ting, at der ikke er Anledning til at dvæle yderligere ved den.“ Nu skal det indrømmes, at det ko­ miske Rollefag ikke ju st var Karl Mantzius’s Domæne, og at hans mere verdensliterære Sympatier ikke ganske laa paa Linie med Hostrups lokalpatriotiske Studenter­ løjer; men det er ikke ene Grunden til hans Tavshed. Bag hans Ord skimter man en lille irriteret Næseryn­ ken over, at Faderen, forledt af ydre Sejre, i v. Bud­ dinges Figur gjorde Misbrug af sine rige scen iske Ev­ ner. Georg Brandes sagde for Resten dette rent ud .67 Med Olaf Poulsen, den næste store Udøver af v. Bud­ dinges Rolle, gled Figuren stedse længere bort fra Ho­ strups første Tanke og Modellen; men herom skal der tales kortest muligt. Endnu lever der mange, som af Selv­ syn kender „O laf“s Løjtnant; de øvrige kan læse Henri Nathansens m inutiøse Skildring i „Portrætstudier “ 68 og siden betragte de tilsvarende Rollebilleder i Teatermu­ seets Galleri; det vil være nok. Først i allernyeste Tid er v. Buddinge-Skikkelsen efter et Aarhundredes vilde Flagren gennem Gøglets Verden naaet ind i Kunstens; thi med myndig Haand har Poul Reumert atter en Gang slaaet den gamle Sandhed fast, at i Begrænsning viser Mesteren sit Snille. Ofte kun ved ganske smaa, men genialt opfangede og psykologisk be­ grundede sceniske Virkemidler har denne højt begavede Kunstner ført Scenens Løjtnant v. Buddinge tilbage til Hostrup, til Modellen, hvem han saa end var, kort sagt: til Mennesket. Og dermed har Poul Reumert lagt Grund­ stenen til den Skikkelsens Tradition, som tilsikrer Ho­ strups gamle Stykke en Fremtid, det ellers næppe mere vilde have haft. Fra Gæstestuerne fører Vejen nu til Virksomhedens Køkken — selve „Kristian F irtal“s Hjærte, hvorfra en