HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere 467 og sagt, at han ikke vilde lade sig reprimandere af ham“. Det var jo en temmelig grov Insubordination, og Magi­ straten saa sig da ogsaa foranlediget til at opkalde de paagældende Stadsmusikant-Svende, der, som det hed­ der, „blev advarede at opføre dem anstændig og sk ikke­ lig“.54 Særlig lang Tid kom Krohn, desværre for ham, ikke til at nyde godt af det Embede, han nu, langt om længe, havde faaet. Den 18. Juni 1781 afgik han ved Døden, kun 50 Aar gammel, og begravedes Dagen efter. Som saa ofte før og siden viste det sig, at Organist-Enken sad ganske forfærdeligt i det. Kirkens 1. residerende Kapellan og senere Sognepræst, Peder Saxtorph, aflagde et, endnu bevaret, Vidnesbyrd herom: „At afgangne Tobias Krohn“, siger han, „har efterladt sin svage og meget skrøbelige Enke med tvende smaa Børn i saa stor Fattig­ dom, at naar Gælden er betalt, vil ikke det allerringeste blive tilovers, det kan jeg med Sandhed bevidne; og da han i 20 Aar har forrettet Embedet, førend han tiltraadte Organistens Løn, og alene i 5— 6 Aar har høstet den fulde Frugt af T jenesten, saa tager jeg mig den Frihed nu un- derdanigst at rekommandere denne nødlidende Enke til mine høje og gunstige Patroners bekendte Omsorg og Medlidenhed mod de fattige og forladte“.55 Til denne Anbefaling føjede Enken selv følgende Ord: „Som det er de høje Herrer bekendt, at min Sal. Mand i mange Aar har tjent og forrettet Embedet for sin For­ mand og havde næppe aarlig saa meget derfor, som Hus-Lejen kunde være, og nu da han havde tiltraadt Lønnen, havde han at udrede aarlig 40 Rdl. Pension til sin Formands Enke, saa at vore Vilkaar er saa slette, at jeg maa gaa blot og bar fra Huset og er udsat for den alleryderste Armod“. Catharina Maria Krohn blev ogsaa hjulpet, med 40 Rdl. i Pension, som Efterfølgeren skulde betale. Det var ikke meget, men bedre end ingenting. I øvrigt var Krohns tidlige Død tragisk nok, og den frem­ so’