HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

466 N iels Friis kompagneret en Del paa de Dage anordnede Salmer, og at det er sandt, er jeg i Stand at bevise, og kan godt­ gøre dette straks dermed, at han endnu paa Alle Helgens­ dag straks efter Prædiken med Zink og Basuner med (Orgel-) Værket og Menigheden musicerer den anord­ nede Salme: Lover Gud, I fromme Kristne, men paa de andre Dage er det cesseret. — Det er langt fra mine Tan­ ker, at jeg da jeg først er kommet til Tjenesten vil søge at indføre noget nyt, thi jeg raader ej derfor, dog har jeg Lyst at se det gamle indført, naar jeg kan faa Assi­ stance, i det øvrige kan det være mig lige meget, enten det sker eller ikke, thi de øvrige Søn- og Helligdage gøres det uden Stads-Musikanten. Men da jeg først forudsæt­ ter, at Zink og Basuner er egentlige og fortræffelige In­ strumenter til Kirkens eller Koral-Sangens Brug, naar de vel trakteres, saa at det er sandt, hvad en vis lærd Mand skriver, at det er et Forsmag om Evigheden og en Fore­ stilling af Engle-Musikken, og hans [Stadsmusikantens] Folk een Gang er i Kirken og Turen og Dagen til den Ende er, nem lig at gøre Musik, saa holder jeg og derfor, at de lige saa vel kan gøre det, da de ellers staar og ser sig om, eller gaar bort og efter Prædiken kommer igen“. Med disse Musici synes Krohn i øvrigt ikke at være kommet særlig godt ud af det, hvilket bl. a. frem- gaar af en pudsig Klage fra ham, som er bevaret til vor Tid. Denne, som hidrører fra Oktober 1774 og altsaa ligger ganske kort efter hans Tiltrædelse, gaar ud paa, at „Stads­ musikant K irchhoffs Folk, naar de opfører Musik i Kir­ ken, ofte under Prædiken gør saadan Støj og Alarm, at han undertiden ikke kan høre Prædiken for at observere, naar han skal begynde med Orglet, og især da han ved sidste Musik havde erindret dem om, at det ikke var an­ stændigt i Guds Hus enten under Sangen at fantasere paa en Snekke eller under Prædikenen at stemme deres Violiner, har en af dem holdt Haanden under hans Øjne