HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

450 N iels F riis at afgøre, hvor meget det kan have været; nok kalder Breitendich Reparationen stor, inen det har jo dog været begrænset, hvad der, selv med hin Tids lave Arbejdsløn, har kunnet faas for de 200 Rdh, den kostede. Breitendichs Ansæ ttelse som Organist ved Hoffet var blot Indledningen til, at han knyttedes endnu nærmere til dettes Musikdyrkelse. Efter nogle Aars Forløb, i April 1746, blev han, da der var en Plads ledig, ansat i det kgl. Kapel, udnævnt til Hofviolon, som det hed .40 Denne Betegnelse kunde vække Formodning om, at han ogsaa var Stryger, men det var ikke T ilfæ ldet. Hans Op­ gave i Kapellet var K lavecin isten s; Klaveret havde i den Tids langt mindre Orkestre en vigtig Funktion, som nu er faldet bort. Hofmusikken var endnu paa det T ids­ punkt stærkt udenlandsk præget, men F. C. Breitendich, som jo var født i Danmark og skrev og talte dansk, udgjorde sammen med Organisten Peder Sparkiær og Embedsmanden og Komponisten J. H. Freithoff et dansk Element i Ensemblet, som absolut ikke var uden Betyd­ ning for dette. Men ogsaa andre Funktioner varetog Breitendich, bl. a. en Mængde Undervisning. Han var i Tidens Løb, vides det fra poetiske Nekrologer over ham, Musiklærer for to Dronninger, hvormed vel menes Frederik den Femtes Datter Sophie Magdalene, der blev Dronning af Sverige, og hans Dronning Louise. Ja, helt op paa Dirigentens Plads naaede han ved Hoffet, selv om det kun var under en Vakance. Da Prinsesse Louise i 1766 blev gift med Prins Carl af Hessen, var det Breitendich, der ved Op­ førelsen af den højtidelige Bryllupskantate stod paa Po­ diet: han raadede ved denne Lejlighed over Den latinske Skoles Disciple, Hofviolonerne, Stadsmusikantens Folk og 2 Hoboister, altsaa et efter den Tids Forhold mægtigt Apparat .41 Det var dog først og fremmest hans Dygtighed og Fær