HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Nikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere 449 saa længe det befandt sig i Nikolaj Kirke, Breitendichs private Forretning og har, da det var Mode, at det „rør­ te s“ til en Række private kirkelige Handlinger, utvivl­ som t givet ham betydelige Indtægter. At det offentlige udnyttede de rige Erfaringer, han i disse Aar maa have vundet paa dette Omraade, er forstaaeligt. Den 4. April 1739, da Vor Frue Kirke var ved at fuldendes i Genop­ bygningen efter Branden 1728, fik han Ordre til at over- vaage Støbning og Stemning af Kirkens K lokker .37 Frederik Christian Breitendichs Stjerne var i bestandig Stigen, og i 1741 blev han ansat ved Hoffet med Titel af Hoforganist; ved samme Tid kaldes han ogsaa Slots-Or­ gan ist og faar 1. Januar 1741 et aarligt Tillæg paa 40 Rdl. til sin Lønning, der rimeligvis markerer hans faste T ilknytn ing til H offet .38 Paa Christiansborg fik han et fornemt Instrument at spille paa, det meget store og meget pragtfulde Orgel, som Lambert Daniel Kastens lige havde fuldendt til Slotskirken. Selv 0111 Gemaks- Gudstjenesterne ved Hoffet herefter nok til en vis Grad bortfaldt, var der utvivlsom t meget for Breitendich at gøre, og det maa anses for givet, at han allerede fra dette T idspunkt at regne kun har kunnet betjene sit Organist- Embede ved Nikolaj Kirke ved at gøre ret udstrakt Brug af Stedfortrædere — det vil i de fleste Tilfælde sige dygtige Elever. Maaske fordi Breitendich ikke vilde have, at det ene af de Orgeler, han betjente, i væsentlig Grad skulde staa tilbage for det andet, fik han, ligeledes i 1741, Nikolaj Kirkes Myndigheder til at bevilge en nødvendig Restau­ rering af denne Kirkes Instrument; han beskriver den selv senere 39 som „den store Reparation, da Orgel-Pi­ berne maatte udtages for at conserveres for den megen Støv og Ureenlighed, som fløj om i Kirken“, men det er et Spørgsmaal, om der dog ikke samtidig er gjort noget mere ved Orgelet ved 1741-Restaureringen. Det er svært

29