HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Nikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere 439 andrage, hvorledes dem skal være berettet, at deres af- gangne Fader Joh. Lorentz forrige Organist til Set. Ni­ kolaj Kirke her i vores Kongelige Residens-Stad Køben­ havn et Testament skal have oprettet, mens hvorledes samme skal være conditioneret, dem aldeles ubevidst, thi herom efter deres derom allerunderdanigst gjorte Ansøg­ ning og Begæring, vores allernaadigste Vilje og Befaling, at Du den Forsegling for et Brevskab der i Stervboet aab- ner og samme Testamente, om noget findes, deraf ud­ søger og dem enten in originali imod nøjagtig Revers, eller rigtig vidim ideret Genpart deraf under Din Haand tilstiller“. Det er nævnt, hvorledes de to Døtre, det var et Par Maaneder senere, fik kongelig T illadelse til at holde to personlige kongelige Sølvgaver uden for Boets Behand­ ling, inen derudover kendes intet til Skiftet efter Johan Lorentz. Alt tyder dog paa, at han, foruden at være en stor Kunstner med et herømt Navn, ogsaa har været en ganske holden Mand, da Døden overraskede ham. I en Oversigt over Nikolaj Kirkes Organister gennem T iderne undgaar man ikke at nævne den betydelige sles­ vigske Komponist og Orgelspiller Nicolaus Bruhns’ Navn. Han tilhørte en kendt Slægt af Musikanter og Organister og var født i 1665 som Søn af Organisten i Svabsted, Paul Bruhns; af Faderen og fra 1681 af Broderen Peter Bruhns, der var Stadsmusikant i Lübeck, var han Elev. I Hansestaden studerede han ogsaa hos „den store Dan­ sker“, Diderik Buxtehude, og med Anbefalinger fra ham skal Nicolaus Bruhns være draget til København. Det kortere eller længere Ophold, paa hvilket den unge Sles­ viger var i Danmarks Hovedstad, er paa en eller anden Maade blevet sat i Forbindelse med Nikolaj Kirkes Orga­ nist-Embede 27 — som det i det følgende skal vises, uden Grund, eller i hvert Fald, uden at der nogen Sinde kom til at foreligge et fast Ansættelsesforhold. Nie. Bruhns kan have haft flere Grunde til at drage til