HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

438 N iels Friis det kan ses, m istede hele sin Embedsindtægt (jfr. neden­ for, S. 444), men jo paa den anden Side ogsaa havde faaet store og usædvanlige Begunstigelser, som han stadig nød godt af. Men inden Rentekammeret var naaet til Vejs Ende med Behandlingen, var Johan Lorentz død, og det er da ogsaa tilfø jet i Protokollen, at „Originalen har Arvingerne la­ det affordre“. Den berømte Musikers Død var en frygte­ lig Tragedie, af samme Karakter som den, der overgik saa mange Fam ilier ved Hoffet og i Byen i h ine Dage: Han omkom ved Operahusets Brand paa Amalienborg den 19. April 1689, og ikke blot blev han selv Offer for den forfærdende Katastrofe; ogsaa hans Hustru og deres to smaa Datterbørn, som han havde taget med hen for at vise dem Gentagelsen af den straalende Operaforestilling, som hele Byen talte om, fandt deres Død i Flammerne. Det lykkedes at identificere alle fire Lig, og allerede den 24. April kunde Begravelsen finde Sted i Nikolaj Kirke. Johan Lorentz, hans Hustru og Børnebørn fandt ikke deres sidste Hvilested i den Grav, til hvilken han havde fu lgt sin første Hustru og de mange Børn. L igste­ nen fra denne var blevet ødelagt, „da den store Klokke blev opvunden i Taarnet“, og han fik i Stedet Graven No. 3 i Taarnet; den første, der nedsattes i denne, var hans Hustrus Stedmoder „Kirsten Hr. Clauses af Brøns­ h ø j“, der blev begravet 30. December 1687.25 Nu ned­ sattes, mens alle Kirkens Klokker ringede til Afsked for dens gam le Organist, fire Døde paa een Gang. Ægteparret Lorentz efterlod sig tilsyneladende kun to Døtre, Margrethe, Enke efter Morten Vedel, og Dorthe, gift med Christian Gram. De var ikke forberedt paa deres Faders Død, skønt han jo nu var gammel, og den 28. Maj 1689 udgik en kongelig Befaling til deres Værge, Friedr. E isenberg :26 „Saasom Margr. Lorentz, afg. Morten Vedels, og Dorthe Lorentz for os allerunderdanigst haver ladet