HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

430 N iels Friis faar han efter Ansøgning T illadelse til at opsætte et Or­ gelværk i Holmens Kirke paa det af Kongen dertil anord­ nede Sted, men uden Udgift for Kongen, d. v. s. Kirken. Ved denne Lejlighed kaldes i øvrigt Lorentz Jørgen i Ste­ det for Johan. Sagen maa vistnok i 1646 være gaaet i sig selv igen, thi 9. Oktober 16509 faar Lorentz paa ny Bevilling til at opsætte Orgelværket i Holmens Kirke, idet det tilføjes, at han „det enten ved sig selv eller anden dygtig Person maa betjene, for hvilken hans T jeneste ham og med Me­ nigheden der sammesteds handles kan, at de ham noget til Løn bevilliger, om de ellers hans Tjeneste der begæ­ rer, eftersom vi ham ingen Besoldning derfor give v il“. Instrumentet, der næppe har været stort, og som vel har været bygget af Faderen, synes i øvrigt noget senere at være overgaaet til Kirken som dens Ejendom, idet Hol­ mens Kirke ved kgl. Befaling af 13. Januar 165310 faar Ordre til at betale Johan Lorentz for Orgelværket, hvad der er fortinget, med Halvparten straks og den anden Halvpart til Mikkelsdag. Vi ser altsaa her paa ny T il­ vejebringelsen af et Orgel benyttet som Middel til at skaffe sig Indpas med Organisttjenesten, selv om Instru­ mentet altsaa ret hurtigt gled over til Kirken. Ogsaa paa Christianshavn var for øvrigt Johan Lorentz ved samme Tid, eller maaske noget senere, paa Færde paa tilsvarende Vis. I 1656 klager Borgmester og Raad derude over, at han ikke, „som sket burde, enten selv eller ved dygtige Personer haver ladet opvarte, uanset han derom ofte haver været paam indt, eftersom han dette Sted stedse ved sine Læredrenge, som neppelig kunde lege et Vers af en Salme, enten før eller efter Prædiken, som det sig burde, haver ladet betjene“. Reak­ tionen mod dette Forhold, som i øvrigt kun vanskeligt lader sig forene med det Indtryk, man ellers har af Lo­ rentz som Kunstner og Embedsmand, udeblev ikke: en