HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere 429 hans Bryllup kendes, eller kendtes i hvert Fald før for­ rige Verdenskrig, da det fandtes i Hamborgs Stadsbiblio­ tek; hans Svigerfader var en Mester i den Art Poesi og Musik, og en lang Række Arbejder i denne Genre fore­ ligger fra hans Haand; de afslører ham som en dygtig og sikker Musiker og har en ikke ubetydelig Værdi. Rent h istorisk og personalhistorisk er Joh. Lorentz’ Bryllups­ vers dog, som det meste af tilsvarende Karakter, uden større Interesse; der siges i dette næppe andet, end hvad der alm indeligvis kan siges ved ethvert Bryllup. Der kan ikke herske Tvivl om, at Lorentz allerede, da han tiltraadte, havde et stort Navn. Han var begyndt i en tidlig Alder — den Mulighed har været nævnt, at han havde været „Vidunderbarn“, men herfor er ikke fundet Bevis — han havde været udenlands, havde, skønt født i Kongens Riger og Lande, kunnet gøre sig sikkert gæ l­ dende blandt de mange fornemme indkaldte Musici ved Hoffet, hvilket Danske kun forholdsvis sjældent var i Stand til dengang, og var i det hele, hvad alle kunde kon­ statere, naar han sad ved Orglet i Nikolaj Kirke, en frem ­ ragende Musiker, for øvrigt utvivlsom t med et lettere eller stærkere virtuost Anstrøg. De embedsmæssige Funktioner ved Kirken var det ham sikkert en let Sag at udfylde, men mærkeligt nok ligger en lang Række af hans tid ligste Virkeaar hyllet i fuld­ komment Mørke, hvilket naturligvis bl. a. staar i Forbin­ delse med den Kendsgerning, at saa forholdsvis lidt af Kirkens Arkiv er bevaret. Heller ikke udadtil har hans Virke i de første Aar sat sig Spor, men at han langsomt og med stor Sikkerhed har udbygget og befæstet sin i Forvejen sikre Position, kan betragtes som givet. Første Gang, der høres om Johan Lorentz efter hans Tiltræden ved Nikolaj Kirke, er i 1646, og det drejer sig da ikke om hans Organistgerning der, men om et Forsøg, han gør paa at faa sin Virksomhed udvidet.'’ 13. Maj 1646