HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere 425 mageren Sal: Johan Laurentz i alle Stemmer har brugt ganske snævert Maal eller Mensur“, fremgaar en funda­ mental Egenskab ved Nikolaj-Orglets Klang: Den har været meget klar, lys og prægnant, velegnet til polyfont Spil, altsaa til Udførelse af Musik, som i den Tidsperiode spillede en fremtrædende Rolle i Kirken. De snævre Men­ surer, som Johan Lorentz altsaa efter denne Beskrivelse brugte, præger Orgelklangen paa denne Maade, mens de videre, som man ved 1600-Tallets Midte delvis gik over til, gør den mere blød og afrundet. Om Nikolaj Kirke hedder det i en Beskrivelse fra o. 1654:6 „Der er og at se det berømmelige udstaf ferede og anselige Orgelværk, hvis Lige udi Danmark (Frederiks­ borg undertaget) ikke haves“. Det var en smuk og træf­ fende alm indelig Karakteristik, der uden al Tvivl —: no­ gen absolut udtømmende Oversigt over vort Lands Orgel- Forhold midt i 1600-Tallet er det naturligvis ikke muligt at skaffe sig — var rigtig paa det T idspunkt, da den blev skrevet. Det var et Orgel, Danmarks Hovedstad kunde være stolt af at have inden for sine Mure, og gan­ ske naturligt blev Kirkens Organist-Embede eftertragtet alene paa Grund af dets T ilstedeværelse. Dette Instru­ ments grundlæggende musikalske Egenskaber, der jo i høj Grad er af Interesse som et levende Vidnesbyrd fra Tidens Kirkemusik, er vi fortrolige med gennem Forteg­ nelsen over det klingende Stemmemateriale, den saa- kaldte D isposition, der kendes fra den ovenfor nævnte Frietzsch ’ske Kontrakt om Trinitatis Kirkes Orgel af 1655.7 Den saa saaledes ud (efter F r ie tz sch ): Overværk: 1. Principal 16’. — 2. Barduen 16’. — 3. Quintadena 16’. — 4. Octaua 8 ’. — 5. Hohlfloit 8 ’. — 6 . Octaua 4’. — 7. Sup Octaua 2’. — 8 . Rausch- p feiff 2’. — 9. Nassat 3’ (2% ’). — 10. Mixtur 8 f. — 11. Zimbel 3f. — 12. Trombet 16’.