HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

424 N iels F riis Johan Lorentz havde indbygget sit Orgel bag ved en æl­ dre gotisk Orgel-Facade, eventuelt i Forbindelse med en Udvidelse af denne. Men under nogle Forhandlinger med Københavns Uni­ versitets Konsistorium om Arbejder paa Vor Frue Kir­ kes Orgel oplyser en københavnsk Haandværksmester, Snedkeren Niels Hansen fra Set. Gertruds Stræde i 1657, at han i sin Tid har bygget „Strukturen“ til Nikolaj Kir­ kes Orgel for 1000 Courant Daler plus 100 Daler for særlige Ydelser ;5 Strukturen betyder efter den Tids or­ geltekn iske Sprogbrug hele det Hus, i hvilket Orglet er indesluttet, og altsaa ogsaa dets forreste Del, Facaden, og om denne maa det derfor antages, at ogsaa den har været nyanskaffet, da Lorentz byggede Orglet. Saa bliver Spørgsmaalet blot, om den har været udført i „gammel S til“, som Pastiche, eventuelt for at svare til andet, be­ varet gotisk Inventar i Kirken, hvad Vendinger i Beskri­ velsen af et o. 1741 foretaget Malerarbejde (se Side 463) kan tyde paa, eller den, trods den danske V itruvius’ Be­ skrivelse, har fremtraadt i Tidens egen Stil, den tidligere Barok. Det er et stilmæssigt Problem, som sikkert aldrig lader sig løse, hvis der ikke gøres nye Fund til Belys­ ning af Kirkens H istorie. Det er tidligere i en Afhandling her i H istoriske Med­ delelser (4. II. 53) vist, hvorledes Johan Lorentz’ Niko- laj-Orgel kom til at spille en Rolle som en Slags Forbil­ lede for Trinitatis Kirkes Orgel, da der i 1655 skulde ta­ ges Bestemmelse om, hvordan det skulde udformes af den efter Johan Lorentz’ Død i 1650 indkaldte Hamborg- Orgelbygger Hans Christoff Frietzsch. Af denne Mesters Bemærkning i Trinitatis-K on trak ten : at dette Værk i Regenskirken, in prospectu og in effectu, skulde præsen­ tere sig bredere og anseligere i Struktur og Pibeværk end Orglet i Set. Nikolaj Kirke og i den tyske Kirke i Køben­ havn (som Lorentz senere byggede) „Eftersom Orgel