HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Kastelsslaverne 387 diget ved et Forslag om, at de værste af Byens Slaver skulde sendes ud i Kastellet. Betænkningen, der er paa fire tætskrevne Foliosider, gengives i det følgende i et stærkt sammentrængt Uddrag. Generalen skriver, at naar hverken Formaninger, Trus­ ler eller alvorlige Straffe hjælper over for de mest for­ hærdede Slaver, p lejer han at indhente en kgl. Resolu- tion, i Henhold til hvilken de efter Omstændighederne belægges med dobbelte Hals- og Livbaand, og saa snart de om Aftenen kommer ind fra deres Arbejde, sluttes de straks med Hænderne eller tillige ogsaa med Fødderne tæt sammen, saaledes at de hverken er i Stand til at tilføje sig selv eller andre den m indste Skade; da der ej heller udleveres dem Knive eller Sakse, bliver deres Brød og Kød ituskaaret til dem af andre. Han fortsætter deref­ ter med koldt Blod, at naar saadanne Døgenigte først én Gang er kommet i denne Situation, interesserer Spørgs- maalet om deres Fremtid ham ikke længere; thi naar den kgl. Resolution én Gang er afgivet over en saadan, maa han finde sig i denne Behandlingsmaade i hele sin L evetid ( ! ) , da man aldrig tør vente sig, at saadanne ondskabsfulde Mennesker skal forbedre sig. Forholdene i Kastellet er langt vanskeligere end i Københavns Stokhus. Paa Ar­ bejdsstedet bliver saadanne særlig farlige Mennesker en for en bevogtet af en tilforladelig Skildvagt, der med sin Person indestaar for ham, saaledes at han ej heller der er i Stand til at tilføje andre Skade. De desperate Trus­ ler, en saadan Slave kan lade sig henrive til, og de even­ tuelle Følger heraf kan man bedre sikre sig imod i Københavns Stokhus end i Kastellet, hvor Gaderne og Marketenderierne paa Grund af den indskrænkede Plads bestandig er opfyldt af Soldater, Kvinder og Børn, og Følgerne af det Had og Nag, saadanne Slaver bærer til deres foresatte, som straffer dem og holder dem fast, kan her lettere komme til Udbrud. Ved Kastellets 50