HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

386 Victor Krohn (f) kunde for godt syn es“. Viste det sig saa senere, at han under sin Fraværelse havde gjort et eller andet galt, var der in tet i Vejen for at lade ham stille for en Krigsret og lade ham dømme .34 En Delinkvent, der vilde have taget Livet af en Offi­ cer, blev i 1747 dømt til at radbrækkes fra neden og derefter lægges levende paa Stejle; men paa fleres For­ bøn, og mellem d isse den Officer, der skulde have været hans Offer, blev han benaadet med i tre paa hinanden følgende Dage at udholde otte Gange Spidsrod af 300 Mand, for derefter at afleveres i Kastellet som „ærlig“ Slave paa L ivstid .35 Vi har set, at det første Lyspunkt for Slaverne først kom 66 Aar efter, at Kastellet var blevet taget i Besid­ delse; det næste meldte sig allerede 19 Aar senere; men det gjaldt desværre kun nogle enkelte; men naar det saa tilmed skyldtes en Person udefra, der med Mildhed og Venlighed vilde berede dem en ringe Glæde, er der saa meget mere Anledning til at fremdrage det. Den 12. Februar 1749 lod en Mand, om hvem vi kun ved, at han hed Matthias Hansen, oprette en Fundats, ved hvilken han udsatte et Beløb af 400 Rdl., af hvis Rente der aarlig ved Juletid skulde uddeles 16 Rdl. „til 8 å 16 af de Fanger og Slaver, som for begangne grove Forseelser ikke kommer af Fængsel deres Livs-Tid, alt efter Commandantens bedste Befindende, dog saaledes at ingen af omrørte Antal nyder ringere end 1 Rdl., og ingen over 2 Rdl., siden de ikke har Frihed til liderligt at bruge; men eragtes de undertiden til Fornødenhed dem derved og Fornøjelse kan have at anvende “ .36 Som en skærende Modsætning til dette lille Glimt af Humanitet og Medlidenhedsfølelse, der kommer til Orde i fornævnte Fundats, foreligger der d. 13. Maj 1754 en meget lang Betænkning fra den daværende Kommandant, Generalløjtnant W olffgang Ernst Pauernfeind, foran le