HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

380 Victor Krohn (f) saadant Tilfælde. Han raadede imidlertid Obersten til at indsende Manden paa ny, dog saaledes, at han ikke mødte omtrent nøgen, men var forsynet med Kjole og andre Klæder, ligesom han samtidig henstillede til Scheel enten at tage mod Manden eller indberette Sagen til Ge­ neralkomm issariatskollegiets Afgørelse. Scheel valgte det sidste og indsendte en Forestilling, for hvilken Kongens Resolution forelaa d. 4. December s. A. Forestillingen var motiveret med Ønsket om, at der maatte blive fastsa t ensartede Bestemmelser for Modta­ gelsen af dem, der var dømt til Slaveriet i Kastellet. Det hele bestod af seks Punkter, af hvilke de første fem i sammentrængt Form gik ud paa, at der skulde medfølge en Original og en Afskrift af Dommen, af hvilken den første skulde forevises Kommandanten, medens den an­ den skulde afleveres til Vagtmesterløjtnanten, at Sla­ verne skulde være saaledes forsynede med Klæder, at de kunde bedække deres Legeme og være beskyttet mod Kulden, at der skulde gives Overbringeren en Kvittering for Modtagelsen, og at Kommandanten, naar Slavetiden var udløbet, ikke maatte tildele dem mere Brød, men blot lade dem løbe. Dette 5. Punkt er typ isk for Tiden; thi paa den Maade opnaaede man paa den kortest mulige Tid atter at faa dem tilbage i Slaveriet, eftersom Tiggeri og- saa var en af de sikre Veje, ad hvilke man kom i Sla­ veriet. Pkt. 6 var det centrale i den kgl. Resolution; thi netop gennem dette bekræftes den foran frem satte Paastand om, at Kastellet indtog en Særstilling specielt i Retning af Anvendelsen af Vand- og Brød-Straffen paa Livstid. Scheel havde nem lig beklaget sig over, at de kgl. Reso­ lutioner som Regel kun talte om, at en Slave skulde ar­ bejde slu ttet i Jern, men derimod in tet om, hvorvidt det skulde være paa Vand og Brød. Herpaa svarede det paa­ gældende Departement, at det Spørgsmaal i Grunden