HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Kastelsslaverne 379 og under de haarde Arbejdsvilkaar; men saa var i alt Fald et af Maalene sket Fyldest .20 Afgangen kunde dog ikke opveje Tilgangen, og i Juli 1730 erklærede Kommandanten, Generalmajor Hans Heinrich Scheel, at Antallet af Slaver nu var saa stort, at der ikke var mere Plads i Stokhuset, og at der ikke fandtes andre Steder i Kastellet, hvor man kunde an­ bringe dem. De strømmede ind ad mange forskellige Veje; snart var det Rytterbønder (Forsiddelse af Gaard, Skovtyveri og K rybskytteri), snart Soldater (Tyveri, Drukkenskab og Desertering) og snart Byens egne Folk (Tumult, Opsætsighed og Fuskeri o. s. v .). Den 7. Ju li 1730 indtraf der en Begivenhed, der til Trods for sin Lidenhed dog kom til at sætte Kræfter i Bevægelse, hvorved der ikke alene skabtes en bedre Ord­ ning for Slavernes Modtagelse, men som tillige blev Spi­ ren til det første Skridt til en Forbedring af Slavernes Tilværelse. Obersten ved Bregentved Rytterdistrikt havde klaget til Kongen over, at en Delinkvent, som han med en Kor­ poral og en Rytter havde indsendt til Afsoning af 2 Aars Slaveri, var blevet afvist, fordi han ikke var iført Regi­ mentets Mundering, skønt han i øvrigt havde været godt forsynet med Undermundering. Korporalen havde gjort Forestillinger over for Kommandanten, uden at der var blevet taget Hensyn til dem, og nu havde disse tre Per­ soner foretaget en Rejse paa 14 Mil til ingen Nytte. Ober­ sten gjorde gældende, at naar en Mand blev dømt til Sla­ veriet, blev der straks hvervet en anden i hans Sted, der da modtog den andens Mundering. Der udspandt sig i den Anledning en længere Korrespondance mellem Over­ krigssekretær D itlev Revenfeldt, Kastellets Kommandant og den paagældende Oberst. Revenfeldt vilde meget nø­ dig u lejlige Kongen med Sagen og erkendte, at han ikke selv var paa det rene med, hvorledes Forholdet var i et