HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

En plan over H irschholm slot 365 Dronning Sophie Magdalene var mest tilbøjelig til at lade det gamle slot nedrive. Det stod på en lille bakke og tog fuldstændig synet fra den nye smukke hovedbyg­ ning. I 1732 afæskede hun generalbygmester Johan Ernst en erklæring om, hvorvidt det kunne betale sig at istand­ sætte den gam le bygning. På dronningens foranledning blev der af Københavns magistrat udmeldt nogle kyn­ dige håndværksmestre, som skulle syne det gamle slo t .21 De fandt bygningen meget brøstfældig, men general­ bygmesteren afgav en erklæring, der gik ud på, at mang­ lerne ved slottet, der var „ilde medhandlet og omgaaet“, var så ubetydelige, at de med ringe bekostning kunne afhjæ lpes. Han sluttede med at udtale: „Forresten kan jeg ey rettere see, end at dette Huus vel kunde staae i 100 Aar endnu, med mindre det skulde afbrydes, fordi Etagerne ere for lave, og man vilde have Bachen bort og Gaarden større, for at kunne sætte i den nordre Ende lige saadan et Huus, som paa den søndre Ende imod Haven “ .22 Den gam le bygning blev reddet i denne omgang, men dronningen ofrede kun det mest nødtørftige på dens ved­ ligeholdelse. Da Lauritz Thura afløste Ernst som dron­ n ingens bygmester, faldt endelig dødsdommen. I efter­ året 1736 gav dronningen ordre til at lade slottet ned­ rive, fordi det stod i vejen for det storstilede slotsan ­ læg, som Thura havde givet tegning t il .23 Da den nye hovedbygning var opført, måtte overland- byginester J. C. Krieger omlægge haven, så den kom til at passe sammen med den nye bygning. I 1731 havde han udarbejdet et overslag til slotshavens omlægning, et arbejde, der var beregnet at ville koste 2000 rd.; heri var dog ikke medregnet de beløb, som billedhuggeren fik for statuer, der sku lle udsmykke haven .24 Det var i og for sig ikke et særlig stort beløb til dette reguleringsarbejde;