HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II
3 6 4 H. C. Rosted over, hvorledes rum inddelingen har været udformet i bygningens nederste etage. Den store sal blev det natur lige m idtpunkt; den kom til at gå gennem hele bygnin gens bredde og sprang ud mod haven med en kraftig risalit. Da bygningen senere blev ombygget, beholdt sa len sin form, og det fremgår også af planen, at salen allerede i begyndelsen har 'fået den udsmykning, der gjorde den til et af de skønneste rum, nogen dansk byg ning har kunnet fremvise. På hver langvæg fandtes en stor marmorkamin, og desuden var der her ialt 12 nicher, hvori det var hen sigten at opstille b illedstøtter .18 Midt i salen blev der i gulvet anbragt en fontæne, der gav en vandstråle fra sig i 20— 22 fods højde. Vandet blev opsam let i et stort kobberbassin, som var dækket af en tyk kobberplade, når springvandet ikke var i virksomhed. Den køben havnske fontænemester Nikolaj Grim 19 havde ikke alene indrettet denne fontæne, men også anlagt de vandled ninger, der førte vandet til de tolv ørnehoveder, som var anbragt under nicherne, og hvorfra en tynd vandstråle rislede ned i små marmorbassiner. Med stolthed anfører Thura i sin beskrivelse af den store sal, at de mange fontæner „foraarsagede en angenem Brusen “ .20 På hver side af salen lå de kongelige gemakker, og i et par udbygninger mod gårdsiden var der trapper til de øverste etager. En sammenligning med grundplanen af første etage i „V itruvius“ viser, at der senere blev foretaget en ændring af rummene i hovedbygningens østlige del. Af tegningen fremgår det, at man allerede på den tid havde påtænkt en udvidelse af hovedbygningen ved at opføre en pavillon i hver ende. De er dog kun sk itse mæssigt antydet og er mindre end de pavilloner, der i året 1736 kom til at ligge her.
Made with FlippingBook