HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Bystyrets slægtsforbindelser i ældre tid 319 kilder som Københavns byfogedregnskaber og Køben­ havns overformynderis ældre hovedbøger, begge rækker rummer et væld af oplysninger og et for store deles ved­ kommende ganske uudnyttet materiale. Jeg vil derfor gerne på dette sted have lov til at rette en henstilling til Selskabet for Københavns Historie om at fremme udgi­ velsen af Ramsings materiale det mest mulige, og at på­ tage sig arbejdet med videnskabeligt forsvarlige udgaver af endnu ikke publicerede kilder til Københavns ældre historie. Foreløbig må vi nøjes med, hvad der foreligger af op­ lysninger, og jeg skal nu i det følgende først tillade mig at give en oversigt over de slægtskredse, der kan påvises i materialet, og dernæst forsøge på gennem en opdeling af materialet efter kronologiske og saglige linier at un­ dersøge, om der kan påvises nogen udvikling i forhol­ dene. Den 29. ju li 1536 fandt den højtidelige overgivelse af staden København sted i den kongelige lejr udenfor byen. Et sørgeligt skue har det været at se dette skyggernes tog — Grev Christopher af Oldenburg og hans høveds- mænd, Ambros i us Bogbinder og Jørgen Koch, borgmestre og rådmænd — vandre langsomt gennem byens porte ud til den kongelige lejr, med blottede hoveder og hvide stave i hænderne. — Bag sig har de haft den udhungrede by, hvor scener af navnløs rædsel havde udspillet sig — hvor børnene lå døde på voldene med græs og blomster i munden, og mødre med spædbørn ved brystet havde måttet give deres blod uden at kunne frelse de u lykke­ lige små — foran lå den kongelige lejr med landsknægte og tros, med barske høvedsinænd og en konge, der — om man tør gætte — har været bevæget af de mest modstri­ dende følelser, forbitret over den hårdnakkede modstand og de umenneskelige ofre, bevæget ved den nød og elen­ dighed, han så overalt.