HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

DET KØBENHAVNSKE BYSTYRES SLÆGTSFORBINDELSER I ÆLDRE TID FOREDRAG HOLDT I SELSKABET FOR KØBEN­ HAVNS HISTORIE 25. NOV. 1947. Af A L B E R T F A B R I T I U S D et er vistnok en ganske almindelig opfattelse, at by­ styret i København i ældre tid og langt ned i tiden var stærkt slægtsbestemt, således at Magistraten her som i de andre købstæder udgjorde et ikke blot ved forret­ ningsforbindelser, men i høj grad også ved slægts- og svogerskabsforbindelser fasttømret korpus. Imidlertid var jo ved stadens overgivelse til Christian III i 1536 bor­ gerskabets ret til selv at vælge borgmestre og rådmænd gået tabt, og selv om regeringen først i slutningen af Christian IV’s periode — d.v.s. i midten af 1630’erne — greb ind i valget af rådmændene, var Københavns selv­ stændighed dog, som Oluf Nielsen udtrykker det, i hen ­ seende til valget af sin øverste styrelse således langt rin­ gere stillet end landets andre købstæders, og dens ind­ byggere måtte i den retning længe bøde for stadens del­ tagelse i Grevens Fejde. Så vidt mig bekendt, har ingen hidtil forsøgt at klargøre sig, hvorvidt regeringens ind­ griben i dette forhold har sp illet nogen rolle, således at det københavnske bystyre i mindre grad, end det var til­ fældet andre steder, var domineret af bestemte slægter, ligesom man ingensinde har prøvet at betragte bystyrets sammensætning under denne synsvinkel. Det bliver der