HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

6 4 6 Ernst Priemé medregnet de militære skrædere, der arbejdede i Guld­ huset, og svende, som opholdt sig i stiftelser og anstalter, og endelig er det sandsynligt, at en del svende arbejdede på egen hånd på dette tidspunkt, da lavsvæsenet var ved at gå i opløsning. Fordeles de 885 svende efter fødested, finder vi 27,1 pct. københavnere, 34,1 pct. fra øerne, 14,4 pct. jyder, 5,4 pct. fra hertugdømmerne og 19 pct. udlændinge, deraf 7,3 pct. nordmænd og svenskere samt 9,7 pct. tyskere. Der var altså knapt 10 pct. tyske skrædersvende i ho­ vedstaden i årene før 1848 mod godt 20 pct. tyskfødte mestre. En undersøgelse af de indvandrede mestres al dersf or ­ deling viser også, at fremmed-elementet var stærkt på retur. Af de fremmed-fødte mestre var lige ved halvdelen over 50 år, og 17 af dem var fyldt 70, medens kun en femtedel af de danskfødte var over 50, og blot 4 var over 70 år. Af afgørende betydning for begrænsningen af den for­ tyskning, som indvandringen rummede mulighed for, har det været, at de indvandrede næsten altid giftede sig med danske piger. Af 79 tyskfødte mestre, hvis ægte­ fællers fødested kendes fra folketæ llingen 1845, var 48 gift med københavnerinder, 23 med piger fra provinsen, 2 med piger fra Slesvig, 1 fra Holsten, 1 fra Norge og kun fire med landsmandinder. Af skrædersvendene var over halvdelen ugifte, men det skyldtes den stigende indvandring fra provinsen af helt unge svende. Ta!ger vi svendene på 30 år og derover, var de to tredjedele af dem gift. Den gam le sk ik med, at svendene levede i ugift stand, var på dette tidspunkt for længst forladt; den byggede på, at svendene, når de kom til skelsår og alder, så godt som alle sammen fik borger­ skab og samtidig ægtefælle, men traditionen var sejg- livet: endnu så sent som i 1832 måtte efter en klage i