HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

De indvandrede skrædere 645 Folketæ llingen den 1. februar 1845 — den første med fødesteds-angivelser — giver en mulighed for bedøm­ melse af, hvor stærkt fremmed-elementet var inden for skræderlavet omkring midten af det 19. århundrede, men forinden den national-bevidste reaktion satte ind i 1848. Skemaerne tæller 454 skrædermestre, fortrinsvis boen­ de i Købmager, Rosenborg og Øster kvarter. Når tallet er væsentligt over general-tabellens 385, skyldes det navnlig et betydeligt antal frimestre, men også en del ældre mestre, som ikke længere var aktive i lavet. I ne­ denstående tabel er de 454 mestre fordelt efter fødested i procenter, og til sammenligning er anført en tilsvarende fordeling af lavsmestrene i 1817, foretaget efter en med­ lem sfortegnelse i lavsarkivet, og af de aktive lavsmestre i 1844 på grundlag af lavets tidepenge-protokol. F ø d t i 1 8 1 7 1 8 U 1845 København .......................................... ...... 20,6 33,0 32,6 Øerne ........................................................ .... 12,3 25,0 24,6 Jylland ................................................... ...... 5,4 9,9 7,3 Hertugdømmerne ............................. .... 6,3 5,8 4,8 Ud land et ............................................... .... 55,3 26,4 30,6 Heraf i Sverige og Norge ............ .... 11,7 3,0 6,6 Heraf i Tysk land ............................. .... 37,8 20,3 21,2 Det ses heraf, at antallet af tyskfødte mestre i løbet af knapt 30 år var faldet frå næsten 40 pct. til godt 20 pct. Samtidig var indvandringen fra de baltiske lande ebbet ud. I 1817 var der 13 mestre fra de baltiske byer og to fra Rusland, men i 1844 var kun én mester fra Mitau og én fra Riga, mens Østrig, Schweiz og Ungarn nu var repræsenteret blandt fødestederne. Af skrædersvende var der på folketæ llings-skemaerne i 1845 opført 885, et par hundrede mere end det o ffi­ cielle antal lavssvende, men i folketæ llings-tallet er jo