HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5
De indvandrede skrædere 6 4 7 svendeforsam lingen to svende „renoncere paa deres Ret til at blive Oldgeselle, fordi de har giftet sig“.11) For de tyskfødte svendes ægtefæller gjaldt det samme som for mestrenes: de var så godt som alle danske. Kun to svende var tyskgifte, og én havde ægtet en holstensk pige. Den stærkt aftagende indvandring og giftermålene ind i danske fam ilier måtte have til følge, at den tyske ind flydelse var i mærkbar nedgang i tiden op til slutningen af 1840’erne. Da indtraf de voldsomme begivenheder i 1848, som satte kraftigt skred i den udvikling, der alle rede var i fuld gang. KAMPAGNEN MOD DE TYSKE SVENDE I 1848. Den nationale rejsning, der gik over byen i marts 1848, kaldte også håndværkerne til handling. De tyske svende krævedes sendt ud af landet, og kravet skærpedes, fordi det foruden sin nationale karakter havde en social bag grund i den frygt for arbejdsløshed, som krigsudbrudet havde kaldt til live. Allerede den 30. marts sendte O. J. Rawe r t fra Det kgl. Fabriksdirektorat en skrivelse til magistraten, hvori han hævdede nødvendigheden af sna rest muligt at træffe „de kraftigste Forholdsregler for at forebygge Følgerne af Arbejdernes Lediggang“. Han fremhævede, hvorledes der allerede var sket mange af skedigelser, „blandt Skrædere og Skomagere gaa mang foldige ledige“, og kun tømrersvendene havde fuldt op at bestille. Og som den første førte Rawert det Problem i l ) De gifte svende blev længe mødt med uvilje af deres ugifte kolleger. Lavskomm issionen af 1794 konstaterede ved nogle lav „en herskende Fordom, at de Svende, som er gifte, blive ansete med Foragt af de ugifte, og endog gaar denne saa vidt, at disse vægre dem for at arbejde tilligem ed hine paa eet og samme Værksted“.
Made with FlippingBook