HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

De indvandrede skrædere 639 tede ved „at lette Adgangen til Arbejdsfrihed og Hæder for Haandværksstanden at opmuntre Forældre til, at deres Børn bliver Haandværkere“. Et enkelt medlem af komm issionen, konferensråd Hjorthøy, ønskede, at magistraten og stiftamtmændene skulle spørges. Den stærke tilgang af fremmedfødte mestre holdt sig i den første halve snes år af det 19. århundrede, og selv om tilgangen næsten var halveret for tiåret 1810— 19, holdt proceiittallet sig nogenlunde, fordi tilgangen af danskfødte mestre også var minimal efter krisen om­ kring 1813. Medens tallet på nye mestre i de nærmest foregående år havde svinget mellem 14 og 24, blev der i 1814 kun løst et nyt skræderborgerskab, og adskillige mestre søgte andet erhverv, f. eks. som lysestøbere og spiseværter. Når antallet af nye fremmedfødte mestre i 1820— 29 var 88 mod kun 51 i 1810— 19, er dette kun i mindre grad udtryk for en reel stigning i indvandringen efter krigsårene. Fremgangen skyldes hovedsagelig, at der i 1820 og 21 blev givet overordentlig mange bevillin­ ger som frimestre, henholdsvis 27 og 72, og blandt disse frimestre var der mange fremmedfødte skrædere, der havde tilbragt betydeligt flere svendeår i København, end det normalt var tilfæ ldet for en nybagt mester. Borger­ skabs-tallet for denne periode siger derfor ikke noget af­ gørende om omfanget af den aktuelle indvandring, me­ dens man ellers i almindelighed kunne regne med, at de nye mestre fik deyes borgerskab ganske få år efter deres ankomst til byen. Fra midten af 1820’erne begyndte en stærk tilgang af mestre født på øerne, og lidt senere kom jyderne med. Denne indvandring præger billedet i tiden indtil lavsvæ­ senets opløsning. Indvandringen fra provinsen tog fart. Landsbyernes