HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

638 Ernst Prieme Skønt de tyske svende var stærkt fremtrædende inden for skræderfaget, synes en national modsætning ikke at være kommet til udtryk over for komm issionen fra skræ- dernes side. Det skete derimod i et par andre fag. De danskfødte snedkersvende sendte den 15. august kom­ m issionen en (ikke underskreven) ansøgning, hvori de anmodede om, at „de danske Svende maa erholde For­ trin til Arbejde“. Og da komm issionen over for de strej­ kende tømrersvende skitserede tanken om frimester- institutionen , „lagde de danske Svende denne Anmærk­ ning til, at de haabede, at fornævnte Hans Majestæts vel- gjørende Lov ... ikke maatte strække sig til de frem­ mede, men blot til dem, som vare Hans Majestæts ind­ fødte Undersaatter“. Men dette håb tog komm issionen straks livet af, idet den udtalte, at „uagtet man ikke var uvidende om, at det fornemmelig var de fremmede Svende, som havde været Hovedmænd for og givet Anledning til den T ilsidesæ ttelse af undersaatlig Lydighed imod Kongen, som nu i disse Dage havde ladet sig se, og som blandt de indfødte dan­ ske Mænd allene vel aldrig kunde været afstedkommet, saa troede Commissionen dog, at Hans Majestæt nu, da Han allernaadigst ville tilgive dem alle den Forbrydelse, de samtlige have begaaet, ogsaa ville lade sin Naade strække sig til de Fremmede, der for nærværende Tid opholdt sig her“. Dog kunne måske „den Anmærkning imod Fremmede komme i Betragtn ing“, at fremtidig ind­ vandrede ikke kunne blive frimestre. Efter at komm issionen havde afgivet sin indstilling, stillede kancelliet den 31. marts 1796 otte spørgsmål, og det sjette af disse lød således: „Om Commissionen forme­ ner, at Danmark nu allerede kan undvære fremmede Svende i alle Laug?“ Det troede komm issionen ikke, „efterdi de fleste Svende i mange Laug ere Udlændinger“, men den tilsig