HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5
640 Ernst Priemé unge drog nu til hovedstaden og vandt borgerskab i en udstrækning, som det ikke tidligere var set. Samtidig gik indvandringen fra Tyskland stærkt nedad, og fra 1840 lå den under 10 pct.9) Brodden var altså brudt af den tyske indvandring, inden den nationalbevidste reaktion satte ind i 1848. Den økonom iske nedgang, der prægede de første tiår af det 19. århundrede, begyndte at gøre sig gældende i 1806 med den kreditkrise, som de urolige forhold i Nord tyskland gav stødet til. Den 19. april 1806 indeholdt „Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn“ en „Skrivelse fra en Skræder“ : „De skriver nu om dit og dat, men hidtil er endnu ikke faldet Dem ind at tale om os Skrædere, endskjønt hele Verden, og naturligvis De med, veed, at vi ere een af de vigtigste Stænder i Staten. Ingen bidrager mere til dens Flor, til den offentlige Credits Vedligeholdelse, til Fruentiinmers og Mandfolks Fornøjelse, end netop vi ... Hvad der ruinerer os i Bund og Grund er den fordømte Credit. Alle Skrædere burde ønsket, at der aldrig havde existeret et saadant Ord: i det m indste bliver det en Pind til min Ligkiste. Rigtig nok tager og giver man Credit, Kræmmere og Skrædere holde, saa at sige, ved Kjæden af en stor Electricermachine. Naar en Kræmmer i Hamborg faaer et Stød, saa faae to tre Skrædere i Kjøbenhavn \ samme Øjeblik et Stød“. I november noterede det samme blad, at „i denne Tid ankomme overordentlig mange Fremmede til Kjøben- 9) J. R. Hiibertz: Om Bevægelsen i den danske Befolkning, 1840: „Nu om Dage modtager Danmark maaske færre Tyskere end no gensinde før, dels fordi vi have nok med at assim ilere os Efter kommerne af de tidligere indkomne, dels vel fordi Amerika af leder Tysklands Befolkning“.
Made with FlippingBook