HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

ved andre opdragelseshjem for børn i den skolepligtige alder — de hjem , som man kunne betegne som „alm in­ delige børnehjem“ — ville det efter forhandlingsdel­ tagernes mening være principielt rigtigt, at disse hjems elever søgte den alm indelige folkeskole og modtog deres skoleundervisning der. Dette er da også det hyppigst forekommende tilfælde, men der findes endnu en del — omend kun et fåtal — børnehjem, der har indrettet egen skole. Når forhandlingsdeltagerne finder, at man bør stræbe bort fra denne ordning, skyldes det to hovedhen­ syn, dels hensynet til eleverne, dels hensynet til h jem ­ mets medarbejdere. For elevernes vedkommende må man finde, at det — selv om inddragelsen under forsorgen kun vil være af en vis begrænset varighed, hvilket i sig selv kan tale for, at skoleundervisningen er knyttet til hjemmet og tilret­ telagt under hensyn dertil — i det lange løb vil tjene barnets tarv bedst, at det følger den alm indelige skole­ undervisning. Derved vil man ikke blot give barnet lej­ lighed til at modtage undervisning på samme vilkår som alle andre børn, men man vil tillige opnå, at børnene fra opdragelseshjemmene får lejlighed til at stifte bekendt­ skab med og finde kammerater blandt egnens andre unge, et forhold, som man måske ikke altid har påagtet i tilstrækkelig grad. Hvad hjemmenes medarbejdere angår, er forholdet, som tidligere berørt, det, at de lønvilkår, man hidtil har kunnet yde i opdragelseshjemmene, har gjort det van­ skeligt for disse altid at sikre sig fuldt kvalificerede medarbejdere. Dette har selvfølgelig også spillet ind, hvor det drejede sig om at knytte pædagogiske medar­ bejdere til opdragelseshjemmene. Men selv om denne vanskelighed overvindes, må det erkendes, at det vil være næsten ugørligt for den pædagogiske medarbejder — hvis lærergerning som hovedregel kun er en del af D et kgl. O pfostringshus og den Thorupske S tiftelse 621