HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

582 Georg Nørregaard Odenseprogrammet. For Værkstedsreglernes Vedkom­ mende vilde dette især sige Afskedssedlernes A fskaffelse og Ændring i Spisetiden fra IV 2 til 2 Timer. Desuden ønskede Arbejderne stadig en Minimalløn fastsat, og det var nok det vigtigste. Fabrikanterne vilde af disse Punk ­ ter kun antage de 2 Timers Spisetid, og det hele trak i Langdrag. Det lykkedes dog Arbejderne at opnaa forskel­ lige mindre omfattende Fordele. Medens hidtil kun Kir­ kens Helligdage blev anset for Fridage, blev nu ogsaa Grundlovsdagen fastslaaet som Fridag fra Kl. 12. Lige­ ledes opstilledes specielle Regler om Ude- og Rejse­ arbejde og om, at der skulde føres en Akkordbog paa hvert enkelt Værksted. Der indrømmedes Arbejderne en Del af den betalte Arbejdstid til at gaa Vejen til Arbejds­ pladserne, naar disse laa mere end 1 Kilometer fra Værkstedet. Ligeledes fastsattes et Tillæg for smudsigt Arbejde paa 2 Øre pr. Time; men da der fak tisk flere Steder blev givet højere Smudstillæg, var Arbejderne utilfredse med den nye Bestemmelse. Da det nu stadig ikke kom til Enighed om alle Punkter, besluttede de to Fabrikantforeninger og de to Smedemesterforeninger at ophænge Værkstedsreglerne med de Ændringer, man var blevet enige om. Dette skete den 29. Maj, og i Begyndel­ sen af Juni Maaned ophængtes Reglerne rundt om — nu for sidste Gang formelt som Mesterdiktat.30 Samtidig vedtog man en ny Lockout, denne Gang i hele Landets Jernindustri. Den begyndte den 9. Juni og blev den største Arbejdskonflikt, der endnu var set i Dan­ mark. Først da Arbejdsgiverforeningen af 1896 tog sig for at stifte Fred, lykkedes det den 8. September 1897 at tilvejebringe Overenskomst mellem de stridende Parter. Dette blev det saakaldte første Septemberforlig,31 som i en af sine Paragraffer foreskriver visse Ændringer i „Fælles Værkstedsregler“, saaledes som de saa ud siden