HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Fælles Værkstedsregler i Jernindustrien 5g^ Maj ophængte „Fælles Værkstedsregler“ i deres Værk­ steder.26 Endnu havde Reglerne i det væsentlige den Form, Me­ strene havde dikteret, og Arbejdernes Ønsker havde kun i ringe Grad paavirket deres Indhold. Det maa tilmed bemærkes, at Paragraffen om Arbejdstid var mindre gunstig for Arbejderne end før, idet den lød paa „ikke under l 1/^ Times Spise- og Hviletid“, medens den i 1891 dog havde anført 2 Timer paa dette Sted. Det bør under­ streges, at der ikke foreligger noget om, at der i Praksis blev foretaget en Forlængelse af Arbejdstiden, selv om Reglementet aabnede Adgang dertil. Tværtimod blev der at dømme efter de statistiske Oplysninger i Arbejds- inspektørernes Aarsberetninger næsten Aar for Aar færre, der havde den længere Arbejdstid. Alligevel kunde man ikke vente Ro om Værkstedsreg­ lerne, saa længe de i Hovedsagen maatte betragtes som Arbejdsgiverdiktat. I det følgende Aar kom det til den afgørende Kamp om dem.27 Nogle lokale Stridigheder i Aalborg førte til, at Foreningen af Fabrikanter i Jern­ industrien i Provinserne paa en Generalforsamling i Aarhus den 1. Marts 1897 vedtog Lockout og samtidig besluttede Indførelsen af „Fælles Værkstedsregler“ paa deres Fabrikker.28 Lockouten traadte ogsaa i Kraft den 16. Marts, og Konflikten begyndte at gribe om sig, idet den københavnske Fabrikantforening den 25. Marts stil­ lede Lockout i Udsigt; men derpaa blev Striden standset ved Mægling af de saakaldte „3 pæne Mænd“ H. N. Han­ sen, R. Strøm og Gustav Philipsen . Den 29. Marts enedes man om at ophøre med Lockouten, bl. a. paa den Betin­ gelse, at der skulde forhandles om Værkstedsreglerne. Det kom derpaa til indviklede Forhandlinger, som det her vilde føre for vidt at følge i Enkeltheder.29 I Hoved­ sagen gik Arbejdernes Krav ud paa Gennemførelse af