HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Fæ lles Værkstedsregler i Jernindustrien 577 Dette syntes Fabrikanterne aldeles ikke om. I et langt Svar af 8. Juni søgte de at undgaa en Forhandling. Værkstedsreglerne indeholdt efter deres Formening intet virkeligt nyt. De T ilføjelser, der var foretaget, havde kun tjent til at gøre Udtrykkene mere præcise. Derimod kunde man nok ønske, at der blev indført en Voldgifts­ ret i Faget. Flere store Haandværksfag havde i de fore- gaaende Aar faaet saadanne Retter indført, og Jernfabri­ kanternes nye Love regnede med en tilsvarende Indret­ ning i deres Erhverv. Om dette Emne kunde man derfor tænke sig at forhandle.20 Smede- og Maskinarbejdernes Ledelse trak herefter i Land. En Kontingentforhøjelse i Fagforbundet, der traadte i Kraft den 1. Juli, maatte ganske vist opfattes som Vidnesbyrd om en vis Kampvilje; men paa en eks­ traordinær Generalforsamling den 13. Juli gik Hurop imod sine første Indskydelser og fraraadede Strejke, og Forsam lingen nøjedes med at bemyndige Bestyrelsen til at foretage de fornødne Skridt.21 Den 21. Juli kom det derefter til et Fællesmøde mel­ lem Repræsentanter for Fagforbund og Fabrikantfor­ ening, hvor det lykkedes Fabrikanterne B. Stephensen, P. Marstrand og S. C. Hauberg at overbevise Hurop om, at Værkstedsreglerne ikke indeholdt noget afgørende nyt, og at de i hvert Fald ikke blev taget ned igen. Man ene­ des herpaa om Oprettelsen af den omtalte Voldgiftsret, hvis første Medlemmer fra Fabrikantside blev B. Ste­ phensen og R. Helweg, fra Arbejderside F. Hurop og Jul. Christensen.22 I den følgende Maaned indtraadte en Strejke paa Statsbanernes Centralværksted i Aarhus, som snart viste sig at blive et alvorligt Nederlag for Arbej­ derne, og siden fulgte ny Krise og Arbejdsløshed. Den offensive Aand i F'agforbundet var dermed stækket for flere Aar. Fabrikanterne kunde stadig sætte deres V ilje igennem uden at spørge Arbejderne om deres Opfattelse