HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

576 Georg Nørregaard taget for lang Tid, kunde Folkene risikere en ringe eller slet ingen Udbetaling i den Uge, hvor Opgørelsen fandt Sted. Arbejderne paastod, at det hidtil havde været Cou­ tume, at de fik den normale Timeløn udbetalt for hele den Tid, Arbejdet tog, ogsaa hvis Akkorden gav Under­ skud. Daglønnen var garanteret, som det hed.18 „Et eventuelt Overskud var et Ækvivalent for forøget An­ strengelse og speciel Færdighed ved Arbejdets Udfø­ relse.“ I Arbejdernes Fagblad benyttede man samtidig Lejlig­ heden til at hævde, at den Ordning, det nye Reglement krævede, var saa meget mere grel, som det i de fleste Tilfælde var Fabrikanterne, der fastsatte Akkordpri­ serne. Noget andet havde det været, hvis Smedefaget ligesom en Række andre Fag havde haft en Akkordpris- kurant for Fagets alm indelige Arbejder, vedtaget ved Overenskomst mellem Arbejdere og Arbejdsgivere.19 Nu var Smede- og Maskinarbejdernes Forbund netop ved denne Tid i Færd med at starte en landsom fattende Revægelse for at opnaa forbedrede Arbejdsvilkaar. Paa en Fagkongres i Odense kort Tid i Forvejen havde de vedtaget, hvilke Krav de vilde søge gennemført, der­ iblandt som Hovedpunkt en Timeløn paa 30 Øre. I Kø­ benhavn begyndte samtidig Arbejdsmændene at kræve denne Timeløn respekteret, noget, de ogsaa naaede at faa gennemført i vid Udstrækning det følgende Aar. Under disse Forhold var Smede- og Maskinarbejdernes Fagorganisation ikke sen til at benytte den Uro, som Fæ l­ les Værkstedsregler havde fremkaldt, til at føre Odense- programmets Krav i Marken. Den 22. Maj sendte man Jernfabrikanternes Forening en Protest over Værksteds- reglerne og vedlagde selv Udkast til et Reglement, hvori Hovedpunktet fra Odenseprogrammet var optaget. Lige­ ledes tilbød man at sende Repræsentanter til at deltage i Forhandling om Sagen i et Fællesudvalg.