HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

578 Georg Nørregaard af Værkstedsreglerne. Arbejderne havde saaledes ikke Held til at faa Timelønnen garanteret ved Akkord. Ikke før 1894 blev der igen Røre om Reglerne.23 Hidtil havde disse indeholdt en Bestemmelse om, at der kun be­ taltes Løntillæg for Overarbejde, naar det udførtes i Timeløn. Fabrikanterne søgte derfor at faa det mest mu­ lige udført i Akkord. Dette forekom Arbejderne saa me­ get værre, som der i det hele taget iblandt dem herskede en udbredt Uvilje mod Akkord, en Uvilje, der fandt kraf­ tig Støtte hos Fagforbundets Ledelse. Man gik nu den Vej at rejse Spørgsmaalet om Overarbejdstillæg ogsaa for Akkordarbejde som et Anliggende alene mellem S. C. Hauberg og Arbejderne paa Fabrikken i Meinungsgade. Hvis ikke inan fik de „50 % til Akkorderne“ i Løbet af 14 Dage, vilde man ophøre med alt Overarbejde. Ifølge Haubergs Udsagn mødte Sagen „manglende Forstaaelse“ hos Fabrikantforeningen; men det endte dog med, at Or­ ganisationen maatte tage sig af Sagen. Det blev derpaa opklaret, at Aktieselskabet ikke stillede nogen bestemt Fordring om Overarbejde; men det var en frivillig Sag, om Arbejderne vilde deltage deri. Desuden fandt man ud af, at Arbejderne ved Overarbejde ikke forlangte Ak­ kordsatserne forhøjet med 50 %, men var tilfreds med 50 % af Timelønnen, ogsaa naar de arbejdede paa Ak­ kord. Det endte da med, at Værkstedsreglerne fik en T ilføjelse, der bestemte, at der ved Overarbejde paa Akkord skulde ydes Løntillæg ligesom ved Dagløns­ arbejde, altsaa en halv Gang eller en hel Gang den sæd­ vanlige Timeløn. Paa en Generalforsamling den 21. Juli 1894 billigede Fabrikanterne dette. Samtidig blev der foretaget et Par andre, mindre væ­ sentlige Ændringer. Saa vidt ses, bestod den vigtigste i en Udpensling af Reglerne om Udtræden af Akkord. Hidtil gjaldt den Bestemmelse, at en Arbejder mistede sin Part i det eventuelle Overskud, hvis han forlod Fa