HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

568 Georg Nørregaard skuelser vandt Indpas, rejste der sig blandt Arbejderne et Krav om Medbestemmelsesret paa lige Fod med Ar­ bejdsgiverne, naar Arbejdsbetingelserne skulde fastsæ t­ tes. Ogsaa paa Værkstedsreglementernes Ordlyd vilde Arbejderne have Indflydelse. Beretningen om Jernindu­ striens fælles Værkstedsregler og deres T ilblivelse giver et godt Eksempel paa de langvarige Stridigheder, som derved kunde opstaa. Et Forspil til Indførelsen af fælles Værkstedsregler for de forskellige Virksomheder- i Jernindustrien indtraf i 1876. I enkelte andre Industrigrene havde man allerede tidligere forsøgt sig i den Retning, saaledes hos P iano­ fortefabrikanterne saa tidligt som i 1871.2 Jernindustriens Arbejdsforhold var i 1876 præget af megen Uro. For første Gang fandt Jernindustriens Fa­ brikanter nu Anledning til at optræde sam let over for deres Folk. Dette Fremstød foretoges gennem Foreningen af Jernstøberiejere i København, der var dannet 1872.3 Det er karakteristisk for den Indstilling over for den socialistiske Arbejderbevægelse, som raadede blandt denne Forenings Medlemmer, at det en Tid halvt skæm­ tende havde været forbudt at drøfte Arbejdsforholdene ved Foreningens Sammenkomster. Den, der tog Initiativet til, at man nu skød den gam­ meldags Fornemhed til Side, var Anker Heegaard, Ejer af Jernstøberierne paa Blaagaard og i Frederiksværk og Formand for Industriforeningen. I Modsætning til de fleste af sine Kolleger besad han liberale Synspunkter. Paa forskellige Maader viste han ogsaa Medfølelse med Arbejderstanden i dens fattige Kaar. Naar han tog Spørgsmaalet om Orden paa Arbejdspladserne op til Behandling, kan det næppe have været i den Hensigt at skade Arbejderne. Det maa være sket ud fra den Be­ tragtning, at D isciplin var en Nødvendighed. Paa et Møde i Jernstøberiejerforeningen den 1. Februar