HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Danmarks gam le Hovedstad 563 Store og Hardeknud blev bisat i W inchester, idet de mere var engelske end danske Konger, Magnus den Gode blev begravet i Trondhjem, men han var først og frem­ mest norsk Konge, og Svend Estridsøn blev jordfæstet i Roskilde. Der er saaledes muligt en Tendens til, at Ka­ thedralen i Roskilde skulde være den kongelige Begravel­ seskirke, men Traditionen blev brudt, Protomartyren Knud fik sit Hvilested i Odense, og ingen af de andre Svendssønner blev gravlagt i Roskilde, ligesom Valdema- rerne udpegede Benediktinerkirken i Ringsted som deres Slægts Gravkirke, og Knud den Sjette blev kronet her. Først i det 15. Aarhundrede bliver Roskilde Domkirke atter Hvilested for Kongeslægten efter et Intermezzo, da C istercienserkirken i Sorø havde denne Stilling. A. W. Brøgger har for Norges Vedkommende paavist en lignende Skiften. Her begynder de kongelige Begra­ velser i Trondhjem , derefter bliver Bergen den foretruk­ ne By og til Slut Oslo.19 I nogen Grad svarer denne Rækkefølge til den skiftende Betydning, de tre norske Byer havde. Dette Synspunkt kan imidlertid ikke gøres gyldigt for de danske Forhold, tilmed da det kun er be­ tinget gældende for Norge, og naar Tanken om en Hoved­ stad h ist og her dukker op hos Forfatterne, skylder den vel snarest de gamle antikke Traditioner sin Tilværelse foruden den Kendsgerning, at Konstantinopel, Rom, Lon­ don og Paris allerede dengang havde arbejdet sig frem til at være faktiske Hovedstæder eller havde arvet denne Stilling fra Oldtiden. Det var heller ikke store Kredse i Middelalderen, der godkendte Tanken om en verdslig dansk Hovedstad, dertil indbød Virkeligheden ikke. De middelalderlige Forfattere har her som paa andre Om- raader arbejdet med gam le tilvante Forestillinger, som skulde tilpasses paa danske Forhold, hvor vanskeligt det saa end kunde være, og Roskilde frembød de bedste Vil- kaar.