HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

564 Helge Søgaard Naar Erik Pontoppidan frimodigt udnævner Køben­ havn til Danmarks Hovedstad 1443, følger han kun en litterær Skik, og det er ikke utænkeligt, at det er svage Rem iniscenser fra hans udstrakte Læsning, der ligger til Grund for hans Tanke 0111 en Hovedstad, selv om han ikke har citeret dem. Paa samme Maade maa man stille sig til Problemet om Lejre som Hovedstad. Det er vel saare sandsynligt, at Lejre paa et T idspunkt i vor Oldtid har været Herskersæde, og Thietmar af Merseburgs Om­ tale af Offerfesten i Lejre viser, at Stedet endnu i He­ denskabets Slutningstid havde en vis Betydning. Litterær Vane har da gjort Byen til Hovedstad, naar man i Mid­ delalderen skulde fortælle om den. Og Pontoppidan er ikke den eneste af Fortidens H istorikere, der har næret Illusionen om en dansk Hovedstad i Betydningen Konge­ sæde. Huitfeldt skriver saaledes om den første Sagn­ konge: „Den Dan skal først haffue bygt Leyreslaat eller By / som Konningsædet vaar fordumme tid / oc Affguds- tien isten eller Blothen i disse Land opholtis“.20 Kun en Adskillelse af de faktiske Forhold fra den lit­ terære Form, i hvilke de blev frem stillet, tillader en rimelig Løsning af Problemet om Danmarks verdslige Hovedstad. At Lund var vor kirkelige Hovedstad, vil ingen betvivle. Allerede i Senmiddelalderen er der imidlertid V idnes­ byrd om, at København er blevet betragtet som Hoved­ stad. I Morten Børups Byrim karakteriseres Staden i fø l­ gende Linier: Clericali et regali Bispeprægtigt, kongemægtigt turha gaude Hafnia. straaler, Kjøbenhavn, dit Ry. Non est talis nec æqualis Danmarks Rige ej din Lige civitas in Dania, har i nogen anden By. artium officina, Nu kan Kunst og Viden ty omnium pulcherrima til dit Værksteds væne Ly. merces exerces Over Jord, i Syd og Nord colligis et possides har du flettet Handelsnettet; per terrarum spacia. gyldne Tider ser du gry .21