HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

562 Helge Søgaard lukket, at der kan være tænkt paa en erkebiskoppelig Stad, men saa vidt det ses, findes denne Betydning ikke i dansk Middelalderlatin. Der er saaledes ikke Grund til at forkaste Beretnin­ gerne om, at Roskilde har været Hovedstad, til Fordel for en Ophøjelse af Lund, men begge Opgivelser lader sig tvangfrit forene under den Form, at Danmark efter de m iddelalderlige Forfatteres Mening har haft ikke en, men to Hovedstæder, en kirkelig og en verdslig, Lund og Roskilde. Om man bag denne Tvedeling tør regne med den m iddelalderlige Adskillelse mellem det hellige og det profane, det h immelske og det jordiske, skal ikke drøftes nærmere. Allerede det Træk, at man hos enkelte Forfattere i Middelalderen skim ter en Forestilling om en Hovedstad, gør det nødvendigt, at man lægger noget andet ind i dette Begreb, end Nutiden alm indeligvis opfatter det. T ilsyne­ ladende staar det Resultat, der her er naaet, i en afgø­ rende Modsætning til den Opfattelse, Erslev har fremsat. Hvad Erslev vil fremhæve, er den Kendsgerning, at Dan­ mark i Middelalderen ikke havde en Hovedstad i vor Be­ tydning af Ordet, og et saadant Centrum for Styrelsen kan ikke paavises, naar det drejer sig om den verdslige Stat. Det er svært at se, hvilke Overvejelser der har væ­ ret ledende for de m iddelalderlige Forfattere, som har udpeget Roskilde som Hovedstad; som sædvanlig er Saxo den fyldigste, og efter hans Vidnesbyrd synes det særligt at have været vejledende for ham, at Kongerne ofte opholdt sig her og blev gravlagt her. Og paa det sid­ ste Punkt er man i Stand til at efterprøve Tanken. Den første Hersker efter Kristendommens Indførelse, Harald Blaatand, blev begravet i Roskilde, hans Søn Svend Tve- skæg blev først bisat i York, men senere ført til Roskil­ de. Harald Svendsøns Grav kendes ikke, ligesom Over­ leveringen kun har lidet at berette om ham, Knud den