HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Danmarks gam le Hovedstad 559 Gorm den Gamle, at han opslog sit Kongesæde paa Sjæl­ land (sedem regni apud Selandiam con stitu it) ? og her er der næppe tænkt paa noget andet Sted end Roskilde. Roskildekrøniken bygger i sin Indledning for en stor Del paa Adam af Bremen, og det er derfor nødvendigt at til­ føje, at de ovenfor citerede Ord er et originalt Indskud af dens ukendte Forfatter. Om denne Oplysning om Gorm den Gamle er rigtig, er i denne Forbindelse lige­ gyldigt, Hovedsagen er, at Roskildekrøniken accepterer Tanken om en Residens. Endnu en tidlig Forfatter fra Middelalderen kan an­ føres, som udtrykkelig angiver Roskilde som Kongesæde, ikke i lakoniske Sætninger som de her gengivne, men efter sin Skik fyldig og ordrig, Saxo selv. Bemærkningen er sk ju lt i Omtalen af Svend Estridsøns Død i Søderup ved Aabenraa, da Kongen fremsatte Ønske om at maatte blive begravet i Roskilde, og for egen Regning motiverer Saxo det med følgende Ord: Siquidem loci illiiis religio, regibus vetusto more exculta, ut vivis sedem, ita fato functis sepu ltu ram præstare consuerat .e Eller som Jør­ gen Olrik oversætter det: her havde de i levende Live deres Sæde og fandt efter Døden deres Hvilested. Alle de tre her omtalte Forfattere synes til Fuldkom ­ menhed at vise, at Tanken om en Hovedstad i Danmark ikke har været dem ganske fremmed, hvad de saa end har bygget den paa, og de er alle enige om, at det er Roskilde, der har indtaget denne fremtrædende Plads. I sin Artikel fra 1889 angriber Erslev ogsaa den gamle Tanke, at Lejre var Danmarks Hovedstad før Roskilde, og dog findes denne Tanke ligeledes udtrykt i tidlig Mid­ delalder. I Lejrekrøniken hedder det, at Dan jordede sin Fader i en Høj ved Lejre paa Sjælland, hvor hans Fa­ der havde grundlagt Kongesædet før ham CQui post patris obitum hereditarie possidebat regnum ; patre uero suum Dan colle quodam apud Lethram tumu lau it Sia-