HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

558 Helge Søgaard hold til de forskellige Tider. Ved Hovedstad forstaar vi nu først og fremmest den By, der er Adm inistrationens Sæde, men for Pontoppidan var det det vigtigste Kende­ tegn, at den var kongelig Residensby ud fra Enevældens alm indelige Betragtning om Kongen som Statens Herre, og for Middelalderens Opfattelse viser Erslevs vaklende Holdning, at Spørgsmaalet ikke er saa ligetil, men frem- byder adskillige Faldgruber. Endelig er ogsaa det Pro­ blem uløst, om Pontoppidan har faaet sin Tanke om en middelalderlig Hovedstad paa egen Haand, eller om der har været et eller andet Grundlag, der har dannet en ganske vist unævnt Forudsætning for ham. Eet synes imidlertid givet. Tanken om en Hovedstad — hvor meget man saa vil lægge ind i dette Udtryk — har ikke været alm indelig i Middelalderens Danmark, thi ellers vilde man sikkert støde paa den paa Steder, hvor den nu mangler. I Saxos Fortale til hans store Værk foreligger som bekendt ogsaa en kortfattet Be­ skrivelse af Danmark, hvor der var al mulig Grund til at omtale Roskilde som Rigets Hovedstad, tilmed da Saxos varme lokalpatriotiske Følelser for Sjælland maatte opfordre til det, men der findes intet herom. Hel­ ler ikke Knytlingasaga har nogle Bemærkninger, hvor den omtaler Danmarks Inddeling. Gaar man derimod længere tilbage i Tiden til den første Omtale af Lan­ dets Topografi efter den historiske Tids Frembrud, Adam af Bremens Beskrivelse af Danmark, finder man her under Omtalen af Sjælland: Ciuitas eius maxima Roscald, sedes regia Danorum ,4 og d isse Ord lader sig kun oversætte ved: Dens (d: Sjæ llands) største By er Roskilde, Danernes Kongesæde. Adam, som i Alm inde­ lighed synes vel underrettet om danske Forhold, maa derfor have en Forestilling om, at Roskilde er dansk Kongeresidens. Og han staar ikke ene med denne Me­ ning. Vender man sig til Roskildekrøniken, siger den om