HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Danmarks gam le Hovedstad 557 have haft sin fulde Virkning, saa vidt denne skulle være at afskaffe all Biskopens Anke og Paastand. Jeg vil her­ om anføre de faa Ord som findes hos Hvitfeld T. I. p. 832“. Huitfeldt melder imidlertid intet 0111 , at Chri­ stoffer af Bayern gjorde København til Residens, men beretter kun 0111 et Mageskifte. Og Pontoppidan fortsæ t­ ter: „Saa vidt Hvitfeld, som ikke melder Aaret, naar dette er sket, men alleene i Kong Christoffers Tid. Dog bliver det formodentlig Aar 1443, da bemeldte Konge gav Kiøbenhavn sin saakaldte Birkeret “ .2 Da Erslev havde paavist den Letsindighed, Pontoppi­ dan havde udvist, er det ikke underligt, at alle sluttede sig til hans nye Opfattelse, der den Dag i Dag er urok­ ket. Men Erslev er standset ved Pontoppidan i sin Ud- dersøgelse, og i de efterfølgende Linier skal det forsø­ ges at føre hans Tankegang videre. Spørgsmaalet maa have optaget Erslev, thi da han i 1895 offentliggjorde sin Afhandling 0111 Constitutio Valdemariana, vendte han tilbage til det i en Fodnote, fordi han et Par Steder havde fundet Lund omtalt som metropolis Daniæ og caput regni. Medens han i sin første Afhandling udta­ ler, at „Det er ganske vildledende for Middelalderens Vedkommende at tale om en „kongelig Residensstad“ eller en „Rigets Hovedstad““, synes han nu delvis at have forladt dette Standpunkt, idet han siger, at „man kunde vist modsat med mere Ret tale om Lund som Ri­ gets Hovedstad, naar man derved ikke glemmer, at Forestillingen om en Hovedstad overhovedet var meget lø s “ .3 Det er aabenbart de ovenfor omtalte Vidnesbyrd, der har faaet Erslev til at modificere sine Anskuelser. Ogsaa i vore Dage kan det være svært at sige, hvad man forstaar ved Begrebet Hovedstad, og en Definition, anlagt saa den kunde passe paa København, vilde blive saa vidtløftig og omfangsrig, at den vilde blive vanske­ lig at arbejde med. Begrebet har haft forskelligt Ind