HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

556 Helge Søgaard Bind af den Udgave, der kom i 1937 med et Udvalg af hans betydeligste Afhandlinger. Erslev drager i den i Marken mod den gamle Anskuelse, at København i 1443 blev Danmarks Hovedstad, og mod at Roskilde tidligere havde været det, og Lejre atter før Roskilde, ligesom han bekæmper den Opfattelse, at Roskildeborgens Brand i 1443 var Aarsagen til, at Residensen blev flyttet til Byen ved Sundet. I Modsætning hertil opstiller han den Paastand, at skal der være Tale om et Tidspunkt, paa hvilket København blev Hovedstad, maa det være 1416, da Kronen definitivt erhvervede Borgen med tilhørende By og øvrige Tilliggende og uanfægtet af alle Krav be­ holdt den lige til Reformationen, da enhver Mulighed for en Ændring forsvandt. I øvrigt — mener Erslev — er enhver Tale om, at Danmark havde en Hovedstad i Middelalderen, en urimelig Paastand, der hviler paa, at Nutiden grundløst projicerer sine egne Forestillinger paa en Tid, der efter hele sin Samfundsordning ikke kunde have en Hovedstad, fordi Kongen drog Landet rundt uden at have en fast Residens. Erslev søger ogsaa at finde den, der har indført Tanken om Københavns Op­ højelse til Hovedstad 1443 i den h istoriske Litteratur, og er i sin Søgen standset ved Erik Pontoppidan, som i sine Origines Hafnienses fra 1760 udtalte sig om Sa­ gen. Da denne Bog ikke er i Hvermands Hænder, og Ers­ lev ikke citerer Pontoppidan, er det næppe af Vejen at anføre den gamle Bisps Ord. Han udtrykker sin Me­ ning saaledes: „Da Kong Christoffer af Bayern, saasom den sidste af h iin gamle Konge-Stamme, var kommen til Regierin­ gen, og fandt til sin Residentz ingen Bye beleyligere end som Kiøbenhavn, men ikke heller havde Lyst til at boe der, uden til visse at vide, om han boede paa sin egen Grund, udvalte han at stille de Roeskildske Bisper til­ freds, med et slags Mage-Skifte, som dog ikke synes at