HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Fra Bergs h u s til Kom ediehuset 541 paa een Tiid har forlystet sig med at see Oraklet, Vul- cani Kiep, den forhexede Skaal og Merlin Dragon, at finde paa en anden Tiid Fornøyelse i at see det Aftvungne Samtykke, Myndlingen, den Fortrolige Moder, som hver­ ken ved prægtige Forestillinger eller Optog, eller deslige laante Yndigheder, har tilsneget sig T ilskuernes B ifald“. Dette viser tilstrækkelig tydeligt, at smagen i alm inde­ lighed ikke er „saa gandske vanslegtet fra Naturen“, thi de sidste stykker „har intet uden en naturlig Eenfoldig- hed og medfød Tækkelighed, som paa en fornuftig Maade er frem sat“. Skuepladsen har derfor ikke mindre ære af valget af stykker, end tilskuerne af deres smag. Naar man im idlertid har valgt et og andet stykke, hvori der er „meere for Øynene end for Sindet, meere til at lee af, end lære a f“, er grunden først og fremmest „en fornøden Forsigtighed og Omsorg for Skuepladsens Vedligehol­ delse, og det paa en Tiid, da den havde alle sine Konster behov, for nogenlunde Ligevægten at holde imod andre“. Der sigtes naturligvis her til de danske aktørers uden­ landske konkurrenter. Det stærkeste udfald imod Holberg kommer dog til slut: „Saaledes kand man og haabe at see deslige Styk­ ker skrevne i vores Danske Sprog, endskiønt det neppe vil skee, saa længe en Destouches, en Marivaux og andre berømte Mænd i denne Videnskab bliver udraabte som ukyndige Fuskere, og belagte med andre u-anstændige Navne“. Et saadant angreb lod Holberg, som den gamle prøvede polem iker han var, naturligvis ikke sidde paa sig, og i ep. 493 giver han Lodde ganske eftertrykkeligt over næsen. Han siger, at han er fuldstændig klar over, hvem der sigtes til i fortalen, og videre hedder det: „Hvis min Herre kiendte Oversætteren, og vidste, hvor ube- qvem han er til at dømme om deslige Sager, vilde han heller have forundret sig over, om jeg havde hvæsset min Pen derimod. Det er bleven Mode hos os nu omstun