HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

542 Torben Krogh der, at unge Personer opreyse sig til Dominere udi alle slags Materier, og med Dristighed deciderer ud i Sager, hvorom de ikke have m indste Begreb“. Der følger saa en række bedømmelser af baade ældre og nyere franske skuespil, af hvilke vi allerede kender de fle ste .284 Holberg kom i de senere aar ikke meget i teatret, blandt andet frygtede han ku lden .285 Ikke desto mindre havde han stadig haand i hanke med antagelsen af nye skuespillere; det fortælles jo saaledes, at det var ham, der opdagede jfr. Bøttger og opfordrede hende til at blive aktrice. Hans myndighed synes i det hele taget at have været betydelig, og det var kun naturligt, at han en kort tid, hvor skuepladsen var uden ledelse, kom til at fun­ gere som direktør. Et bevis paa den indflydelse, han havde paa rollebesætningen, kan ses af et par avertisse­ menter fra 1751. D. 11. august opføres „Den politiske Kandestøber“, og det hedder i tilknytn ing hertil, at Her­ man von Bremens rolle bliver „efter Authors Villie op­ ført af Mons. A ls .286 D. 13. oktober gav man „Jacob von Tyboe“ og d. 15. s. m. „Jean de France“ ; i anledning heraf bekendtgøres følgende: „Og er nogle Ruller i Hen­ seende til Personerne efter Auctors Villie i begge Hoved- Stykkerne forandrede “ .287 I Komediehusets første sæson viste aktørerne, at de agtede at følge ganske den samme linie, som de lige fra begyndelsen af havde søgt at gennemføre. Bygningen var nok ny, men hele driftsformen og repertoiret førte de med sig. Aanden og den kunstneriske vilje var allerede skabt, da de rykkede ind, og derfor er forhistorien saa overordentlig vigtig og kan i betydning næsten sammen­ lignes med Grønnegadeperioden. Bag det hele aner man Holbergs skikkelse. Den gamle komediedigter var højst konservativ og ensidig i sine synspunkter, baade hvad repertoire og spillemaade angik. Men aktørerne vidste godt, hvad hans navn betød, de vidste, at de først og