HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

540 Torben Krogh kand sætte Tilskuerne udi m indste Bevægelse, thi Ind­ holdet udi den heele Comoedie er, at en Moder stiller sig fortroelig an mod sin Datter for at faae hendes Tanker og Forsæt at vide. Ingen Materie kand være mindre rar og meere tør “ .282 Med hensyn til Destouches kunde Hol­ berg endda henvise til en fiasko. Det drejede sig om den franske forfatters skuespil „L’irresolu eller den Vankel­ modige“, som blev opført to gange i april 1750; men skønt den „da værende Theatre-Mester sparede ingen Umag paa at dressere Acteurerne“, for at den „vel kunde blive exeqveret“, og der derfor heller ikke var „noget paa Actionen at dadle“, saa blev dog udfaldet det bekla­ gelige, at „den heele Forsam ling gik m isfornøyet bort “ .283 Lige saa ubehagelig for aktørerne var sikkert Holbergs negative stilling til de farceagtige efterstykker, som jo endda gav gode og højst tiltrængte penge i kassen. I Lodde fik de nu imidlertid en dristig talsmand, der turde sige sin mening rent ud til den aldrende digter. Det skete i fortalen til hans oversættelse af Guyot de Mervilles enaktskomedie „Det aftvungne Sam tykke“ (Le Consen­ tement forcé), der spilledes første gang i oktober 1749. Han taler her om publikums smag, som endog Molière maatte rette sig efter. At den store dramatiker forstod at skrive en komedie „med Forstand og efter Reglerne“, beviser „Misantropen“, men da han fandt, at hans til­ skueres smag ikke var lutret nok til at finde behag i den slags skuespil, maatte han „lempe sig meere efter sine Landsmænd paa det baade Skribenten og Acteuren kunde leve; dog lempede hand sig ikke saa ganske efter den ge- meene, fordervede Smag, at hand jo derhos ideligen ar- beidede paa at vende dem meere og meere til at blive fornu ftige“. Det danske publikum er endda mindre van­ skeligt at gøre tilpas, fordi „den naturlige og fornemme Smag er her mindre stridig og lættere at foreene“. Man har jo for eksempel set, at de samme tilskuere, „som