HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Fra Bergs hus til K om ediehuset 509 die om den fiffige tjener var oversat af den tidligere nævnte J. B. Lodde, der blev den mest benyttede over­ sætter i de tidligere aar .171 Aktørerne søgte med flid værker, der gav anledning til en rig udfoldelse af sang, dans, optog m. m., og her kom først og fremmest en række franske værker af en bestemt art i betragtning, ikke mindst af Molière. Den navnkundige digter havde sammen med Ludvig XIV’s berømte hofkapelmester, Jean Baptiste Lully, skabt en ny genre, „Komedieballetten“ (Comédie Ba llet), der kan karakteriseres som en broget og fantasifu ld forening af den Moliéreske karakterkomedie og operaballettens pomp og pragt. Typiske repræsentanter for denne genre træffer vi i værker som „La Princesse d’E lide“, „Le Bourgeois gentilhomm e“ og „Le Malade imaginaire“, der alle er rigt forsynede med sang og dans. Ogsaa Moliéres efterfølgere skrev undertiden komedieballetter, blandt hvilke vi finder Regnards „Serenaden“, der skulde blive den næste nyhed i Tjærehuset, idet det opførtes 1. marts som efterstykke til „Scapins Skalkestykker“. Angaaende denne forestilling hedder det i annoncen, at da indkom ­ sterne „er destinerede til at klæde Bremerholms Skole- Discipler, som opvarte [ved] Kirkesangen, saa ventes T ilskuernes Tall vil blive desto overflødigere “ .172 Denne velgørenhedsgerning var ligefrem et krav, man stillede til aktørerne, og den blev da ogsaa gentaget hvert aar. Den 4. marts 1750 betalte man saaledes 286 rdlr. og 52 sk. „til Bremerholms saakaldte sorte Skole“, et beløb, der var indtægten af „dend 3. feb. opførte Comoedie “ .173 I „Serenaden“ optræder ligesom i „Pernilles korte Frø­ kenstand“ en fader som rival til sin søn. Et sted i styk ­ ket agter han at bringe sin elskede en serenade, som tje­ neren Scapin hjælper ham at bringe i stand. Det er en større operalignende scene, hvor der i originalen fore­ kommer „plusieures sym fon istes, danseurs et musi-